Vandretur Kullen – Sverige

Havde aftalt at mødes med Isabella kl 14:15 på Ørestad station. Fik samlet hende fint op og der var ikke specielt meget trafik over broen og op mod Kullen. Vi havde planlagt at købe ind på vejen og vi fandt en ICA Kvantum i Höganäs som vi stoppede ved.

Det blev købt musli til morgenmad, fladbrød & ost + spegepølse til frokost, øl til aften og en masse ”Lösgodis” til at hygge med. Det var svært at gennemskue prisniveauet, lader til at der er nogle ting som er billige pga den lave SEK kurs – men også en masse ting som var dyre.

Kørte derefter op til Mölle og parkerede bilen ved havnen. Vi fandt en kro – ”Systerne på Pieren”, hvor vi bestilte noget aftensmad. Isabella fik Halloumi Burger og jeg fik Kamben. Det var dejlige kødfulde kamben og pomme frites var dejlig sprøde med den lækker mango-maynaise til – jeg spiser gerne der igen 😊 Isabella var også godt tilfreds med burgeren & fritter og blev også mega mæt.

Vi sad indenfor da det blæste lidt, men kiggede misundeligt på arealerne udenfor for det så hyggeligt ud. Mölle havn er et super hyggeligt sted med en fantastisk udsigt ud mod kullen, det er så absolut et sted med god stemning – der må altså være fantastisk på en varm sommerdag.

Vi så at der var et skilt til vandrestien ”skåneledan” ved havnen og da der ikke så ud til at være nogen tidsbegrænsning på parkering der hvor vi holdt, valgte vi at starte vores vandring fra havnen. Klokken var efterhånden blevet mange (+18:00) så vi prøvede at holde en god fart for at komme frem inden det blev mørkt. Det var så svært fordi det første stykke var meget ujævnt med uregelmæssige klippestykker, så man kunne kun holde skridtgang og jeg blev rigtig nervøs for om vi havde planlagt for langt et vandrestykke for den første dag.

Heldigvis blev det mere jævnt og vi kunne holde tæt ved march tempo efterfølgende. Vi gik over en eng med løse køer, som heldigvis flyttede sig for os og til sidst fik vi fyret ved Kullen at se på afstand. Nu var solen tæt på at være gået ned – det var smukt med en rød himmel.

Videre til fyret hvor vi ankom lige som Solen var lige over horisonten – det var vildt for da vi gik de sidste 200m ud for at nyde udsigten så var solen kun halv – det går godt nok stærkt med det sidste i en solnedgang. Vi så den forsvinde helt i horisonten og gik derefter videre ud ad sporet mod det shelter vi havde planer om.

Det blev mere og mere mørkt, men heldigvis nåede vi frem til stedet lige som det sidste af lyset var ved at forsvinde. Der var heldigvis et delvis ”lukket” shelter som var frit så vi lagde vores rygsække der og gik lige rundt og kiggede på pladsen. Umiddelbart kunne vi ikke finde flere shelters, så det blev valget – vi fandt pandelamperne frem for nu var det blevet helt mørkt.

Det var sindsygt heldigt at vi fik set Solnedgangen og nåede frem til til Josefinelust hvor shelteret ligger inden det blev mørkt. Især når man tænker på at starttidspunkt blev valgt ved et tilfælde da Brian troede han havde et møde som sluttedet 14:00 og at vi derfor først kunne mødes 14:15.

Vi fik pustet luftmadras op og pakket soveposer ud. Vi var begge ret trætte da vi havde været tidligt oppe og det havde været en oplevelserig dag. Så der var kun energi til at drikke de øl vi havde købt, Porter til Brian og IPA til Isabella, begge på 3,5% – øl er vist ikke så stærke i SE. Det blandede slik spiste vi næsten ikke noget af – puha vi var mætte fra måltidet i Mölle, men på den gode måde. Derefter gik vi i ”seng” ved 22:00 tiden.

Der ankom nogle til pladsen efter vi var krøbet ind i shelteret og det viste sig næste dag at der var et shelter til, som vi havde overset i mørket.

Vi sov længe til omkring otte tiden, Brian vendte sig en masse gange og sov ustabilt – Isabella sov godt.

Morgenmad bestod af havregryn, frysetørret mælk og musli – det smagte fint, dejligt genkendelse med ICA’s morgenmad som vi har købt mange gange før i tiden.

Da vi havde en lang dag for os, pakkede vi vores ting og begyndte vores vandring mod Jonstorp.

Uldtrøjen fra dagen før var ikke blevet tør i løbet af natten, så den var lidt klam og kold at tage på, men den tørrede fint hurtigt da det var en dejligt varm dag.

Vi startede med at gå ned til vandet ved Josefinelust, det var en meget stejl og ujævn trappe som var rimelig hård at gå ned ad med rygsæk på. Der var en dejlig udsigt dernede. Vi satte rygsækken og gik op ad nogle andre trapper/stiger som gik op til en pynt med udsigt langs kysten – smuk udsigt. Opturen fra stranden var heldigvis mindre hård en nedstigningen – puha 😊Det var et ret hyggeligt sted, kan anbefale at gå derned hvis man kommer forbi.

Selve vandreturen viste sig hurtigt at være en hård rute som vi gik på. Det gik op og ned hele tiden, underlaget var meget ujævnt med mange sten, så fremdriften var ikke specielt hurtig. Vi valgte at tage en afstikker fra ruten op ad en blå rute som gik op til ”Gregers backar” som er 170m højt oppe. Det var en hård tur, men vi blev belønnet med en flot udsigt i det forholdsvis klare vejr. Vi kunne se helt til Helsingør slot i en retning, Hällands Väderö ude i Øresund i en anden retning og den næste store bakke videre i sporretningen.

Da vi kom ”ned” blev vi enige om at springe næste top over for det var faktisk rigeligt hårdt at følge det normale spor uden ekstra toppe. Efter det der føltes som en meget lang tur kom vi til sidst ud af ”Kullaberg naturresrvat” og så blev det mere fladt – dejligt.

Undervejs kom vi forbi ”Sant Arilds källe” som vi prøvede at gå ned til, men ikke rigtigt fandt. Det var ved vandet, så valgte at gøre stop og spise frokost mellem stenene ved havet. Dejligt med fladbrød, ost og spegepølse – og lidt godis 😊.

Snart efter kom vi til Arild Havn, som er en hyggelig lille havn og vi gjorde holdt. Der var et dejligt stort rent toilet, så vi fik fyldt vore vandblærer helt op så vi ville have nok vand til aftensmad og drikke dagen efter. På det tidspunkt kunne vi godt mærke at det ville være svært at nå helt til Jonstorp uden at det skulle være en lang hård march, hvorfor vi besluttede os for at prøve det shelter som var i Skäret i stedet – det var kun ca. 4 km væk.

Arild var en super hyggelig lille by med en masse små søde huse. Tror at det er en sommerhus-by, der var i hvert fald en dejlig afslappet stemning i byen. Der er intet indkøb, så det kræver en bil at bo der.

Vi vandrede vidre til Skäret og gik op igennem byen til det sted som Isabella havde fundet på mobilen og kom forbi en ”stor have hvor det sad en masse og hyggede sig med kaffe og kage” – Svensk idyl når det er bedst. Det viste sig at være ”Flickorna Lundgrens kagehus” og det kunne vi ikke stå for. Vi reserverede et af de frie borde og gik ind og købte nogle kager, kaffe & cider. Dejligt at slappe af i benene, få noget dejlig kage og nyde den afslappede stemning i haven – GULD oplevelse. Vi købte et brød også, så vi havde noget brød til frokost næste dag – nu vi ikke nåede til Jonstorp for at handle.

Da de lukkede gik vi op til shelteret, som viste sig at bestå af et offentligt shelter og 2 shelters som var ejet af Dansk Klatreforbund (Kullenhytten). De offentlige shelter var optaget af en stor gruppe som var ankommet i 2 biler og som havde fyldt hele det offentlige stykke af shelterområdet helt op.

Puha vi var max trætte og gik derfor over til de private shelters som endnu ikke var taget i brug. Håbede at vi kunne få lov til at sove i dem, så vi lagde vores rygsække i det ene. Isabella havde fundet en ”købmandsbutik” på nettet, som skulle ligge 1,3 km væk og det er jo ingenting når man ikke har rygsæk på. Vi gik derfor ud for at undersøge den – manglede lidt øl/drikkevarer til aftenen. Der var rulleski’s løb på den vej der gik derud, så vi fik en masse svush, klak, klak når de kørte forbi – der var nogen af dem som havde rigtig god fart på. Desværre viste butiken sig mere at være en charcutterie-butik, hvorfor vi intet købte der og vi gik tomhændet tilbage.

Da vi kom tilbage sad vi trætte ved shelteret og lige pludselig kunne vi høre en diskution mellem dem i det offentlige shelter og en dansksproget mand. Han sagde til dem at de ikke måtte være der, fordi de ikke var kommet til fods og at de derfor kunne bortvises. De argumenterede med ”allemands-retten”, men vi kunne høre at han fik dem trukket hen til skiltet ved indgangen. Skiltet sagde midt i teksten, at det var kun til brug hvis man var til fods – og de pakkede derfor deres ting ned igen for at forlade steddet.

Så kom ”manden” over til den private del og jeg spurgte ham om det var vores tur til at blive skældt ud – tror at enten det jeg talte dansk eller det jeg sagde afvæbnede ham lidt for vi fik ikke skæld ud. De var PISSE trætte af at stedet blev overrendt med personer som ikke overholdt hvad skiltningen sagde, så kan godt sætte mig ind i hans frustration. Modsat var skiltet meget langt og krævede en del koncentration at forstå – så kan godt se hvorfor nogen ikke følger det.

Vi var så blevet reddet af ham, for nu var det offentlige shelter frit – så vi sagde at vi nok skulle flytte derover når de andre havde forladt stedet. Han spurgte om vi havde ild til at tænde bål, hvor vi lånte ham vores gasbrænder og så flyttede vi over i det offentlige shelter som vi nu havde helt for os selv.

Pladsen var rigtig fin med Shelter, bålplads, bænk, fint tørkloset og løbende koldt vand. Lidt ærgeligt at jeg havde slæbt 3 liter vand fra Arild nu det ikke var nødvendigt når der var løbende vand på pladsen.

I det offentlige shelter havde de andre efterladt et brændende bål med ekstra brænde – så vi havde et dejligt bål at hygge ved hele aftenen. De havde savet et frisk træ ned, for en del af brændet var lidt fugtigt og der var en lang stamme med en diamenter på omkring 15 cm som også var frisk.

Isabella forslog at vi brændte det store stamme over, men jeg mente baseret på tidligere erfaring at det ikke ville kunne lade sig gøre. Den udfordring tog Isabella frisk op og hun brugte en del tid på at sanke grene bag shelteret, der dog var primært små grene som dog gav en dejlig kort høj varme. Bålet blev passet med stor ilhu, hvor det lykkedes at holde flammer under den store stamme som vi havde lagt på tværs af bålet hele aftenen. Så der var fuld ild under det indtil vi gik i seng ved 22:00 tiden – dog var den kun ½ brændt igennem næste morgen.

Aftensmad bestod af frysetørret ”spaghetti bolognese” som Isabella havde købt i Friluftland. Det var en dobbeltpose, men princippet om bare at tilsætte kogende vand og lade det hvile i 10 min. var det samme som normalt. Det smagte fint og kombineret med lidt brød blev vi mætte. (Brian gik også lidt amok i smågodis)

Natten blev noget urolig. Efter vi var gået i seng, kom der en over fra den private del og tog en plads i shelteret. Det betød at han larmede en del med at puste liggeunderlag op mm. Derudover var han oppe 2 gange om natten og det var altså med en del larm. Sidst var der en myg som syntes at det var sjovt at summe omkring os – det er mærkeligt at man ikke kan sove for det, selvom man ligger skjult under en sovepose.

Søndag stod vi tidligt op kl 6:30 for at vi kunne nå alt det der var planlagt. Det kom så til at gå ud over vores nabo, for det larmer altså en del når man står op – det endte med at han også stod op.

Morgenmand var igen havregryn, tørmælk og musli – smagte stadig fint.

Vi havde aftalt at vi skulle bade, så skiftede til badetøj inden under tøjet på toilettet på pladsen – så vi var klar.

Vi vandrede tilbage til Arild hvor vi havde set nogle steder hvor man kunne bade fra. Det er åbenbart en normal dille at bade i havet – vi mødte adskillige personer som havde morgenkåbe på og som skulle ud og bade den morgen.

Det var nemt nok at strippe til badetøj for det var en rimelig ”varm” dag, men det var godt nok koldt at gå ned i havvandet. Men når man lige var kommet under og vænnet sig til temperaturen så blev det faktisk helt ok. Og da vi så kom op af vandet, så var det næsten helt varmt og det var ikke nødvendigt at ”skynde” sig ud af badtøjet.

Vi sad lidt bagefter og nød den stille morgenstund og den flotte udsigt – herunder solens stråler som kom gennem huller i skyerne.

Derefter tilbage langs kysten, denne gang valgte vi at følge den ”røde” sti gennem Kullen som var nemmere end den vi havde fulgt på udvejen. Det betød at vi havde overskud til at tage en omvej til ”Hakul” som er det højeste punkt med 187 m. Det betød en stejl opstigning, som vi kom fint op ad – dog ret forpustede. Der var en god udsigt deroppe, men desværre var det noget mere uklart så man kunne ikke se så langt væk som sidst vi var oppe på et udsigtspunkt.

Vi fik nogle af Brian’s musli-barer deroppe og medens vi spiste dem kom der 10-15 trail løbere op ad sporet.

Derefter fulgte vi forskellige stier for til sidst at ende ned på havnen igen, dette tæt på middags tid.

Heldigvis var bilen der stadig, så bagagen blev lagt i bagagerummet og vi tog maden med ned til havnen for at spise frokost. Der var stadig en dejlig rolig stemning og vi nød maden medens vi kiggede på både og mennesker.

Derefter kørte vi til Malmø for at lave lidt indkøb.

Derefter ud til ICA i Emporia shopping centeret – fik købt lidt, men det er svært at finde ud af hvad der er billigt ud fra hvad man huske tingene koster. Der skal nok laves en indkøbsliste hjemmefra hvis man skal tage til Sverige og handle ind.

Turen hjem gik fint – det var slutningen på en dejlig weekend i Sverige. Benene kunne bruge lidt ro og det bliver dejligt at sove i en rigtig seng 😊