Vi havde planlagt 3 ugers sommerferie i Silkeborg, så Katrine var taget derover for at arbejde i ugen op til.
Jeg havde en uge i Italien først (MTB) og da jeg kom hjem havde Isabella fået sin første/nye lejlighed, så vi brugte lige søndagen på at hente en madrads i Ikea og købe en brugt sofa i Valby. Det var en super fed lejlighed Isabella havde fået, den skal hun nok få mange gode timer i. Det er lidt ”sjovt” klientel der bor i området, bl.a en del psykiske syge – minder lidt om farmor – men så harmløse ud.
Efter flytning kørte jeg så til Silkeborg i Hundaien, så vi havde en bil med krog til cyklerne i ferien.
Heldigvis var der ikke så meget regn i sommeren 2024, så i år kom vi flere gange ud at sejle i Kajak på Gudenåen. Der var stadig oversvømmet på stien ved ålemanden, men ellers var det meste af trækstien tør.
Vi kunne ikke komme i ved ålemandens bro, så vi gik lidt til venstre til en åbning mod Gudenåen for at komme i og når vi skulle op gjorde vi det under broen, så det var nogle lange gåture med kajakken for at få dem i vandet ☹
Vi tog en tur med strømmen, hvor vi havde planlagt at spise frokost på Svostrup kro som lå ca. 8 km nedenstrøms. Men da vi var kommet et lille stykke forbi Resenbro prøvede vi at vende kajakken og sejle modstrøms – hvilket viste sig at kræve mange kræfter. Vi besluttede derfor at vende kajakken og sejle hjemad igen, hvilket var en god ide. Det svingede en del med hvor hårdt det var, hvor nogle steder kunne du sejle uden at padle (næsten) og nogle steder kom du næsten ikke frem p.g.a strømmen. Vi kom dog hjem, men Katrine var godt nok træt den aften 😉.
Tog også et par ture ind til Silkeborg, hvilket var hyggeligt – men turen over søen er lidt kedelig og lang. Alt-i-alt dejligt at komme ud på nogle ture i år.
Der blev selvfølgelig kørt en del MTB og her var vi bl.a andet ude og køre Stendal MTB spor som var rigtigt sjovt flow spor. Det blev kombineret med løb (har en stafet i gang med Isabella) og lidt sjov med badminton i hallen. Så en aktiv ferie 😊.

Lidt snasket af det våde spor
Vores staudebed blev angrebet af dræbersnegle ligesom resten af Danmark, hvilket fik Katrine til at gå på snegle-”jagt” næsten hver aften. Der var nogle stauder som var spist helt ned til jorden, men Katrines indsats kombineret med en sneglefælde fik reduceret dem til et minimum. Det var helt vildt hvordan stauderne kom sig i løbet af meget kort tid – herligt.

Sengle snegle
Vi manglede stadig underquilt til den ene hængekøje, så Brian fik flikket en underquilt sammen af den lette dun-quilt. Det blev afprøvet i skoven, men der var nogle kolde zoner hvis det blev brugt sammen med en ren Quilt på toppen – men når det blev brugt sammen med en dun-sovepose så gik det.
Det blev til et par nætter i ”de små fisk” og en enkelt nat i østerskoven med udsigt til Balservig. Det var sjovt at sove på en skråning, der kan hængekøjer noget som telt ikke kan.

Vi er ved at have fået styr på opsætning af hængekøje

Da da – klar til at sove
Traditionen tro var vi i skoven og plukke Blåbær, det er bare en dejlig spise. Dog ikke så meget i år som tidligere.
Vi brugte også en del tid på at prøvekøre elbiler (Ford Explorer, VW ID.4 og ID.7), det endte med at vi kiggede på ID.7 brugt som kan fåes næsten nye til en god pris. Sidst på sommeren købte vi så en Blå ID.7 som nærmest kører selv 😊. Det bliver dejligt at køre de lange ture på tværs af DK fremadrettet.
I den sidste uge tog vi på en lille mini-ferie ned til Sønderjylland.
Der var et opslag på Facebook for en MTB tur til Mandø af Dansk Arbejder Idrætsforbund som vi syntes så sjov ud – vi havde en god tur til Fanø nogle år tilbage. Derfor meldte vi os til den tur som var Søndag 11/8.
Man mødtes på en p-plads i Ribe og så kørte vi i samlet flok ud til Mandø. Det var timet således at det var lavvandet, således at vejen derover ikke var oversvømmet. Vejen var i rimelig stand, dog var der nogle steder meget løse sten så det var lidt hårdt at køre i. Vi prøvede at undgå at få saltvand på cyklen, men der var små pytter og våde sten – så det var reelt ikke muligt. Vi vaskede cyklen rigtigt godt den aften !!! – vil være ærgeligt med en rusten cykel p.g.a saltvand.
På øen fik vi info omkring den og kørte rundt til de varetegn som den havde:
• Møllen som var det højeste punkt med hele 9 meters højde.
• Udsigt til Koresand sandbanke som er Danmarks største sandbanke
• Deres fine lille lokale kirke, stor kirke til de kun 29 lokalboere
Mandø skulle komme af, at der var en storm i 1632, hvor øen var blevet oversvømmet og alle kvinder og børn var døde – heraf øen kun med mænd (som var ude og sejle under stormfloden)
Sjovt nok var der en stormsøjle udenfor byen og den stomflod som vi have i 1999 var den næsthøjste siden 1632 – så der er da også her noget som indikerer klimaforandring.
Undervejs fik vi snakket med en del af de andre deltagere omkring cykler, andre ture og Katrine fik den helt store historiefortælling omkring området – så super hyggeligt 😊. Der var et par stykker som syntes min taske på Ibis’en var fed – men den er nu også praktisk 😉
Der var bestilt frokost (sandwich) som vi fik i Solen på Mandø Kro, hvilket var hyggeligt og gav anledning til at snakke lidt mere med nogle af deltagerne.
Så cyklede vi resten af vejen rundt om øen, tilbage til fastlandet (det var stadig lavvande – puha), forbi Kammeslusen og så til sidst tilbage til Ribe hvor vi lige cyklede en tur omkring bymidten,
Det sluttede af ved Domkirken, hvorefter folk gik hen for at få en is. Der var meget lang kø, så vi nøjes med at gå en tur i byen og så tage videre – fint arrangement.
Derefter kørte vi til Bredebro og checked vi ind i ved Bredebro camping, hvor vi havde booket en hytte. Det var super praktisk og ret hyggeligt med camping hyggen.
Om aftenen tog vi til Tønder for at se byen – hyggelig – og så noget at spise. Desværre var den planlagte Italienske resturant lukket, så det blev sushi som var ok.
Næste dag var planen at få kørt nogle lokale MTB spor. Vi havde fundet et ved Aabenraa som vi kørte ud til – det var desværre ikke lige vores type spor. Der var masser af opkørsler så muligheden for at få pulsen op, men desværre var det bare lige ned nedkørsler, så man fik ikke glæde af arbejdet til nogle sjove nedkørsler.
Den var ikke værd at køre flere gange, så vi kørte ind til Tønder hvor der var ”MTB soldatersporet” vi så ville prøve. Det var pandekagefladt og så bar det præg af at der ikke var mange som kørte det for det var meget groet til – så heller ikke noget som vi behøver at køre igen.
Om aftenen tog vi til Ribe for at nyde den hyggelige by og spise, dejligt 😊
Tredie dag tog vi til Rømø hvor vi spiste en Fiskeplatte hos den lokale fiskehandler på havnen. Brian fik prøvet røget ål for første gang i sit liv, hvilket smagte ok men heller ikke bedre. Det var nu alt-i-alt en rigtig fin frokost.
Derefter kørte vi ned til stranden ved Sønderby og kiggede på vinddrevne ”biler”. Bagefter kørte vi ud til klitterne og gik ned til stranden og soppede lidt i vesterhavet – det var super hyggeligt.
Vi stoppede også på dæmningen tilbage for at kigge efter fugle, men det var begrænset hvor mange der var – så ingen sort sol i denne omgang. (det er 1 måned senere end vi var afsted)


