Vi havde glædet os til den første rigtige sommerferie i Silkeborg- sidste år gik jo mest med at bygge terasse.
Både Frank og Sisse havde meldt deres ankomst i den første weekend af vores ferie, men begge aftaler blev aflyst, så vi havde pludselig nogle ekstra dage for os selv. Vi fik så brugt dagene til at købe stauder og få plantet dem i vores tomme staudebed – det pyntede gevaldigt. Desværre regnede det meget hele ugen, så den vandretur, som vi havde planlagt rundt om søen, blev udsat.
Selvom den første uge regnede væk fik vi alligevel cyklet og løbet lidt, fik læst en masse, og Brian blev fortrolig med hvordan man udarbejder sin egen hjemmeside/blog. Derudover fik jeg ryddet op i skabene, så selvom vi ikke kunne lave de ting vi havde håbet på, blev det alligevel en dejlig uge, og vi kom helt ned i gear.
Uge 2 regnede også væk, men vi var heldige at vi havde godt vejr i de 2 dage i Slettestrand, og i Rold skov var det kun den ene dag, det regnede, så det var der vi fik overstået løbeturen.
Uge 3 er lidt bedre vejrmæssigt. I dag virkede Brians dropperpost ikke, så i stedet for en tur i sporet, cyklede vi på skovstierne hvor vi fik set lidt som vi ikke plejer at se. Det var en super hyggelig tur, hvor vi fik pulsen godt op. Derefter tog vi ned og så Postnord cykelløb, og da vi selv var på cykel, fik vi mærket hvor hårdt de stakkels cykelryttere har det, når de skal over bakkerne i Silkeborg. Vi endte med at spise aftensmad på Søtorvet, hvor der var Streetfood.




