Kongens Bro Vandretur

Brian havde snakket om at gå en tur ud til Kongens Bro hvor der var et shelter og så tage en overnatning inden vi gik hjem igen – altså bare en lille ”kort” tur. Der var nordlys den weekend og vi var desværre gået i seng uden at have kigget efter det dagen før hvor Peter havde set det flotteste Nordlys inden ved siden af. Derfor tænkte vi at det ville være en god ide at vandre ud til shelteret og så komme lidt væk fra byen og måske opleve endnu smukkere nordlys – håbet er lysegrønt 😉.

Brian var så ”klog” at løbe en lang tur som træning til Adventure Run i løbet af dagen (23 km), så vi kom først afsted fra Gudenåskrænten ved 18:00 tiden – lidt sent, men vi skulle jo alligevel være længe oppe for at se nordlys.

Vi havde checket afstanden og der var 17 km i bil, så en 3 timer til fods med godt tempo på 6 km/t måtte det kunne klares på – ifølge Brian, Katrine var lidt mere forbeholden.

Fulgte Mælkevejen ned til gudenåen og så var det bare ud af pramdragerstien langs Gudenåen.

Undervejs var der en Luftballon som kom op på den anden side af Gudenåen. Den fløj i samme retning som os i rigtig lang tid, så vi kunne gå og holde øje med den – de har haft en dejlig aftentur i det næsten vindstille vejr 😊

Brian havde pakket en Ryå Saltkaramel is i bagagen, så da vi nåede ud til fugletårnet ved Sminge Sø stoppe vi op for at få lidt dessert. Puha det smagte fantastisk, det er den bedste is vi har fået – det lykkedes dem at lave saltkaramel stykkerne til at være knasende og isen havde den perfekte konsistens. Brian troede at det var en halv pakke som vi ikke havde fået spist færdigt, men det viste sig at den var uåbent – IKKE noget problem vi spiste det hele og kunne sagtens havde spist mere for det smagte bare fantastisk.

Det gik med godt tempo, som så viste sig at være omkring 5,3 km/t – så det ville nok tage lidt mere tid en planlagt. De første 9 km gik fint og vi nåede ud til Svostrup Kro, hvor Katrine så prøvede at lave en google map planlægning – den viste sig at der var 10 km tilbage endnu. Puha, vi kunne godt mærke benene og vi var kun lige halvvejs.

Et stykke længere ude begyndte vi at høre skud – det viste sig at der var en person som stod og skød haglgevær af ved en ejendom på den anden side af Gudenåen. Vi kunne høre når haglene landede nede i vegationen på den anden side, det var mega ubehageligt for man kunne ikke præcis se hvilken retning han skød i. Vi holdt god fart på det stykke og kom heldigvis uskaddet forbi, så drog et lettelse suk og gik videre til larmen af masser af skud – han skød og skød bare.

De sidste 5 kilometer satte vi farten lidt op for nu ville vi gerne frem og solen var tæt på at været gået ned. Det var derfor med ømme stænger vi fik øje på Kongens Bro og vores overnatning, vi var fremme omkring 22:15 hvor lyset var ved at forsvinde. Det var altså lidt længere end beregnet og havde taget mere end 4 timer at vandre.

Desværre var der et stort selskab i Shelterne, så vi gik ned i den bagereste del af området og satte teltet op der. Det var blevet rimeligt mørkt, men det lykkedes fint med hjælp fra en pandelampe.

Oppustning af soveunderlag gik nemt og dunposerne blev lagt ud på dem – de så tillokkende ud for vi var godt nok fysisk trætte.

Derefter kogte Brian vand og vi fik noget the til at varme os på, det tog længe at få gryden i kog men den var også helt fyldt op. Brian fik en Indisk tørmad ret, det smagte ok men ville nok havde foretrukke noget man kunne ”genkende” smagen af.

Der var nogen som havde efterladt et bål, så vi skubbede det resterende brænde ind i det og havde et hyggebål at kigge på – desværre gav det ikke rigtig nogen varme da det var forholdsvis lille.

Så sad vi og hyggede medens vi ventede på at det skulle blive helt mørkt og der skulle komme nordlys. Stedet var rimeligt mørkt, men der kom ikke noget nordlys og vi var ved at blive kolde og meget trætte – så vi valgte at gå i seng.

Vi satte så uret til 02:20 for at se om det skulle være kommet på det tidspunkt, det var det så ikke – så ikke noget nordlys til os ☹

Katrine sov igennem til kl 6:00, Brian var vågen en del gange men sov rigtigt fint med tanke på at det var første nat på en luftmadras. Vi rævesov lidt ekstra til omkring 8:00 tiden.

Morgenmad var varm kakao og musli blandet af nødder/frugt/havregryn/tørmælk – det smagte rigtigt godt 😊.

Teltet var blevet lidt vådt indenfor af kondens, men ellers var det næste helt tørt. Det tog ikke særlig lang tid at pakke tingene ned og så gik vi hjemad igen.

Katrine havde fået vabler på fødderne og Brian’s archilesessene på det højre ben var ømt – så vi var et ømt par at se på da vi startede hjemturen. Brian’s smerter gik næsten væk efter lidt tid, men Katrine måtte bide det i sig på hjemturen.

Vi gik noget langsommere end dagen før og nød omgivelserne og roen. Det var sjovt at nedsættelse af tempo fra 5,3 til 4,9 km/t virkeligt betød en del for oplevelsen af komforten ved at vandre.

Der var virkeligt meget ”ren” natur på det første stykke fra Kongens Bro og hjemad, der var næsten ikke nogen huse i nærheden af Gudenåen – rent lykke for sjælen at gå der og nyde naturen og fuglefløjt. Det var ikke fordi vi så så mange dyr undervejs, men alligevel kan vi da opremse svaner (mange), fiskehejre, musvåge, hare, køer, små fisk mm.

Undervejs var der en bådebro hvor der var nogle bænke, så vi tog lige en pause. Det blev brugt til at kigge på små fisk under broen og ellers bare slappe lidt af i benene. Puha det var hårdt at komme igang igen efter pausen ☹.

Halvvejs kom vi forbi Svostrup Kro hvor vi stoppede op og fik noget frokost. Det blev Stjerneskud med lidt danskvand til. Det var et dejligt stjerneskud – lækkert og især den røgede færøske laks var fantastisk. Dog må vi sige at Stjerneskudet ved Middelfart stadig er det bedste vi har fået. Det var rigtigt dejligt at få slappet af i benene inden vi skulle tilbagelægge de sidste 9 km.

Ikke fordi vi havde lyst til det for benene var ømme gik vi ud på det sidste stykke, det gik ok men føltes rigtigt langt. Vi tog genvejen op af mælkevejen fra Resenbro og stien op over marken, dejligt at se hjemmet igen. Puha vi var slidte, så de første par timer gik med at hvile benene og slappe af.

2*19 km vandring var nok en lidt for lang tur ift vores manglende træning (typisk Brian stil ☹), men alt-i-alt var det en super hyggelig tur – vi kunne godt lave noget lignende igen en anden gang. Det er Katrine helt enig i, men hun er træt af at hun aldrig lærer, at det som Brian mener vi klarer i løbet af nul komma fem uden problemer, altid viser sig at være vildt hårdt 😊