Isabella havde været så flink at give mig deltagelse i halvmarathon i fødselsdagsgave 😊.
Desværre havde jeg jo fået hjerteflimmer, så fra at være i rigtig god løbeform blev jeg nødt til at holde en pause på omkring 1 måned før hjertet kom på plads igen. Heldigvis havde jeg 4 uger fra jeg blev stødt til at vi skulle løbe, så jeg nåede at få 3 stk +15 km ture i benene inden vi skulle ud og løbe halvmarathon.
På dagen syntes DSB så at de skulle drille os og aflyse togafgange, så Isabella kom lidt senere frem med toget så lige en kort periode blev der lige lidt stress.
Heldigivs kunne vi holde tæt på startstedet og det tog ingen tid at få nummer, så i den sidste ende var vi i god tid og endte med at sidde et stykke tid indeni et af teltene og ”varme” os 😊.
Ambitionen var at gennemføre med et afslappet tempo, havde lovet Katrine ikke at presse hjertet for meget. Vi startede langt tilbage i feltet, så i starten syntes jeg at det gik noget langsomt – hvorfor jeg overhalede et par stykker. Fik lige en påtale af Isabella, men syntes at det var i ”langsomt travetempo” så det var vist ok.

En rimelig skæv stjerne ;-)

Klar !!
Vi fandt et godt tempo og vores plads i kæden og så var det bare at trave derudaf. Det første ben fra stjernen føltes langt, men da vi var inde og vende igen havde vi så også løbet 7 km – så det gik rigtigt fint.

Godt kørende på ben 2
Fjerde ben havde de lavet langt, hele 6 km og nu begyndte min ankler at blive lidt ømme – det gik fra at være let løb til at gøre lidt ondt. Heldigvis fik det en ende og så manglede vi bare 3 ben som var under 1 km hver og så tilbage til målet. Det gav lidt ekstra fart i benene og vi kom fint i mål med en fin gennemsnitsfart på 6:08. Det er rigtigt fint når udgangspunktet bare var at gennemføre uden at udsætte hjertet for meget – men det kunne være fedt at prøve at ”give den gas”.

Godt i mål
De havde ikke flere medaljer tilbage, så vi måtte nøjes med lidt supper og frugt i mål.
Vi skiftede til tørt tøj og kørte ind til Hillerød, hvor vi sluttede af med lidt at spise – det var tiltrængt.


