Hjerteflimmer

Lige for at undgå misforståelser – dette opslag har intet at gøre med Katrine og Brian’s ægteskab, det kører som ål i gele 😉 (det meste af tiden – ha ha)

Brian havde haft problemer med at sove i en 10 dages tid, blev nemmere forpustet ved sport (manglede ligesom 20 hjerteslag) og blev MEGA svimmel når han rejste sig – så der var bestilt tid hos lægen kl 8:00 tirsdag morgen til eftersyn. Tanken var at jeg havde fået noget de sad på lungerne, så mon ikke lidt antibiotika kunne fixe det – jeg skulle blive klogere.

Det viste sig at være en Praktikant læge, så der blev stillet en masse spørgsmål. Derefter lige ind og konferere med en ”rigtig” læge og så blev der taget Glykol blodprøve – som så også kunne vise om der var infektioner. Tallene viste sig at være fine, så lige lidt yderligere konferering og så blev der taget en EKG test. Den blev konfereret med den praktiserende læge og de kom så ind og sagde at jeg have problemer med min hjertefrekevns – der var flimmer på den.

Jeg skulle derfor på hospitalet for at undersøges yderligere, så jeg fik en udskrift af EKG’en og fik besked om at køre til Gentofte Akutklinik – de havde aftalt at jeg skulle komme forbi.

Puha, det var lidt af en mavepuster. Tænkte at det ikke kunne være rigtigt slemt når jeg selv skulle køre ud til hospitalet, men tanken om at det skulle få indflydelse på mine evner for at dyrke sport spøgte. Jeg har en kollega som havde haft de samme problemer og han havde været så nervøs for at få anfald at kan ikke havde turde køre MTB i en lang periode – ikke at jeg vidste om det var det samme men ikke den bedste ”baggrundsviden”.

Kom fint frem til hospitalet og fandt heldigt en ledig parkeringsplads.

Jeg fik meldt mig ind og sad måske 5 minutter i venteværelse før det kom en sygeplejeske og hentede mig. Jeg blev sat i en seng og så blev der forbundet elektroder til mit bryst og der blev indsat ”port” til medicin.

EKG maskinen viste så at der var uregelmæssig pulsslag og at jeg i perioder var nede på en frekvens på 25-27 slag/min – hvilket fik den til at bippe. Det var så en tone som kom igen og igen, men da der ikke blev taget så meget af det forvandt nervøsiteten omkring det med tiden.

Havde ringet til Katrine og sagt at jeg var sendt på hospitalet med hjerteflimmer, så hun tog fri og kom ud til mig på Gentofte.

Der kom en læge forbi og fortalte at så længe hjertet slog uregelmæssigt så kunne man ikke se hvad der evt kunne være galt på kurver/skanning. Derfor var det nødvendig at stabiliserer hjerteslagene og det skulle forgå ved at man giver hjertet en stød – a’la en hjertestarter – hvorefter det skulle blive normalt igen. Idet der havde været uregelmæssig hjerteslag i en længere periode og derfor måske ikke fuldt flow gennem hjertet, var der en risiko for ophopning af ”størknet”blod i hjertet – hvorfor det var nødvendigt at foretage en ultralydsskanning af hjertet for sikre der ikke var noget. Hvis man støder og der var noget – kunne det blive ført op til hovedet og potentielt give en blodprop i hjernen. (alternativet var at komme på blodfortyndende medicin i 30 dage før at man stødder, men det var ikke en reel løsning syntes jeg. Med tanke på min lave puls havde jeg nok heller fået lov til det)

Spurgte om skanning var via ultralyd på brystet – men desværre fortalte lægen at det kunne man ikke, hvorfor det skulle gøres via spiserøret da det ligger op af hjertet. Puha ikke fedt – jeg har tidligere prøvet at blive undersøgt i mavesækken via spiserøret og det var ikke nogen fed oplevelse.

De prøvede at få en tid til skanning samme dag, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Da jeg tit havde meget lav frekvens, så valgte de at indlægge mig natten over så de kunne holde øje med mig.

I perioder var der ventetid og jeg blev sløsig og slappede af – hvilket troeligt blev belønnet med et ”beep beep” fra EKG måleren hvilket jeg ikke tog mig så meget af, men Katrine syntes ikke det var så fedt af se mig blive fjern og at pulsen faldt til under alarmniveau. Hun lod dog være med at ruske i mig for at undgå at jeg ”sov væk” – tak !

Jeg blev kørt til en ledig stue på Hjerte afsnittet, hvor jeg så blev forbundet til en mobil EKG måler som jeg kunne have om halsen, det betød at jeg nu kunne bevæge mig omkring og ikke mere var ”bundet” til sengen. Det går op for en at man er syg når man ikke får lov gå selv men bliver kørt rundt i sengen. Fik bestilt noget aftensmad, de havde en fin ”app” hvor man kunne bestille hvad man ønskede udfra et udvalg – som ikke var videre inspirerende, men fedt med friheden i udvalget.

Det var også blevet over middag og vi var heldige at få nogle æggesandwich for vi var godt nok blevet sultne.

Kort efter kom der også en mellem-snack vogn forbi stuen og så fik jeg lige lidt koldskål, kager og nødder indtil der kom aftensmad – nam nam – fed ide at de har en sådan.

Fik skrevet til Isabella og Andreas at jeg var blevet indlagt med hjerteflimmer, så de skrev tilbage at de ville komme forbi senere.

Senere kom der en ekstra patient – han havde problemer med vand i lungerne og skulle derfor også have overvåget hjertet. Der blev trukket en del efter vejret, så det gav god fornuft at han skulle have ren ilt og overvåges. Man kan godt se at Gentoft er et gammelt hospital i denne henseende, for 2 store hospitalsenge i det ”lille” rum var godt nok tæt og der skulle flyttes rundt hvis min seng skulle ud.

Isabella kom først forbi og havde taget Kardemomme-snurer (sukker) og lakridser (blod-tryk) med til mig, super sødt af hende. Vi trak ud i fælles lokalet og snakkede, hvorefter Andreas kom lidt senere.

Super hyggelig eftermiddag trods omstændighederne, hvor vi fik hygget og taget lidt af det ”farlige” af situationen. De tog så min bil tilbage til Smørum, så jeg slap for at skulle tænke på skulle få den hjem igen og parkering mm.

Efterfølgende kom der aftensmad, rugbrøddet var hårdt/tørt – den havde stået ude et stykke tid. Det smagte nu fint, dog er potionsstørrelse beregnet til ”syge” personer, ikke sportsfolk med god appeltit. Heldigvis havde jeg masser af guf, så situationen taget i betragtningen syntes jeg det var ok at gå dybt i sukkeret 😉.

Katrine var der lidt efter, men jeg var nu godt slidt efter en oplevelsesrig dag – så vi sagde farvel så jeg kunne slappe lidt af.

Brugte aftenen på at høre podcast om Cæsar, læse pjæser/info omkring de forskellige indgreb/skanninger og spille lidt på tableten. Ved 22:00 tiden kom der så en ”stramtandet/bestemt” sygeplejeske forbi og slukkede ”lysstofrørerene” og sagde at nu var det sove-tid. Brugte lidt tid på tabletten og gjorde derefter klar til at sove.

Det blev så ikke nemt – jeg havde igen mega svært ved at sove. Der var jævnligt en ”beep beep” lyd, som jeg tolkede til at jeg var lav på puls igen igen – så den kom jeg til at ligge og lytte efter. 2 gange i løbet af natten kom der en sygeplejeske og spurgte mig om jeg havde det ok, fordi min puls var faldet igen – jeg havde det jo ”fint” og syntes bare det var irriterende at blive forstyrret. Det var jo fint nok at de checker mig, men når man bare prøver at sove er det lidt øv.

Oveni dette tabte min stue-makker elektroderne et par gange i løbet af natten og han blev mega irriteret over det og skældte på sygeplejesken. Det endte så i en ophedet diskution omkring at hun ikke var skyld i at han havde mange hår på brystet og at det nok var derfor de faldt af – men set positivt havde jeg nogle minutter med underholdning på en laaaaang nat.

Tror at jeg fik sovet et par timer max i løbet af natten ☹

Om morgenen fik jeg noget blodfortyndende medicin kl 6:00 – jeg skulle skannes kl 9:15. De var lige ved at udlevere morgenmad til mig, men da jeg viste undersøgelse skulle foretages fastene sagde jeg pænt nej tak til den.

Sygeplejesken (Katrine) kom ind og sagde at hvis min puls igen faldt til 25 slag/min ville de give mig noget medicin for at hæve min puls. Der gik så ikke så længe så røg pulsen ned igen og så fik jeg medicin og pulsen steg øjeblikkeligt til 50-60 slag/min.

Der kunne nu laves en ultralydsskanning af hjertet ”i normal drift” for at checke om der skulle være noget galt med hjertet. Umiddelbart havde de ingen ledige tider og jeg skulle komme igen en anden dag – men heldigvis kom der en åbning så jeg kunne blive skannet med det samme.

Jeg fik lov til at gå selv op til skanning denne gang, dog fulgt af en sygeplejeske – dejligt at føle sig mindre ”syg” igen.

Blev taget pænt imod og skulle tage trøje af så jeg kun blive skanne med ultralyd. Nævnte ifm skanning at jeg arbejde med IT, ved ikke om det var derfor men hun var mega flink til at forklare hvad hun målte udfra det der kunne ses på skærmen.

Målingerne viste at jeg havde lige store kamre i begge sidder, hvilket skyldes at jeg har et trænet ”sports-hjerte”. Normalt er det venstre større, men at begge er lige store er normalt for en veltrænnet person. Derudover havde jeg større forkamre end normalt også p.g.a træning, hvilket heller ikke er noget problem.

Hun kunne sættte måleudstyret i flow mode så man kunne se med blå=fremadrettet/rød=tilbageløb farve på skærmen hvordan blodstrømninger var når hjertet slog – den viste at der var lidt tilbageløb i mit hjerte (20%). Dette skulle være ok og kunne skyldes at jeg har større forkamre, men hjerteklappen vokser ikke med når de bliver større -> give lidt utæthed ved hjerteslag og dermed give tilbageløbet.

Tykkelser på hjertet blev konstateret fine og flow-graf for pumpning så fint ud.

Så alt-i-alt et mega veltrænet hjerte umiddelbart uden nogen problemer 😊

Fik lov til at gå alene tilbage til stuen – jubii. Derefter skiftede jeg til mit civile tøj og fik lov til at tage hjem – Katrine var så flink at køre mig. Jeg måtte ikke køre p.g.a det medicin jeg havde fået om morgenen da jeg blev skannet – havde nu heller ikke meget lyst.

STORT TAK TIL GENTOFTE HOSPITAL – de var dygtige til at fortælle og forklare omkring det der skulle gøres. De udleverede matriale så jeg kunne læse omkring tingene. Det gjorde at jeg følte mig tryg ved det der skulle gøres og at jeg trods alt havde en ”god” oplevelse ud af det.

Har haft lidt hovedpine efterfølgende, var lidt mere træt end normal – men kunne sove godt om natten og havde det godt. Piller der er udskrevet med blodfortyndning har mange potentielle bivirkninger – godt jeg kun skal tage dem i 28 dage i denne omgang.

Så må tiden vise om jeg får et anfald igen – det hænder vist tit. Især for ældre personer, hvilket jeg syntes jeg hører til – men lægen rettede mig og sagde at det var personer på 70-80 år -> dejligt ikke at være gammel 😉