På vejen hjem fra Cisco Live i Las Vegas havde jeg planlagt nogle dages ferie i Montreal. Jeg fløj ud fra Las Vegas omkring middag fredag og skulle over Detroit på vejen. Det var den sædvanlige dårlige standard med indenrigsfly så intet at spise og intet underholdning. Som oplevet en del gange tidligere med Air Canada var der igen ventetid på flyet til Montreal fra Detroit.
Landede derfor omkring midnat i Montreal. Bussen til byen var på natteplan med lang tid mellem afgange, så måtte vente +1 time på bussen. Det var ikke særligt fedt på den forkerte side af midnat, heldigvis var det ikke specielt koldt.
Jeg landede derfor inde i byen ved omkring 02:00, så var ret nervøs for om der var åbent på ”hotellet”. Det viste sig at være et Kollegie (Résidences de l’Ouest de l’UQAM), hvor nogle værelser blev brugt til udlejning og den største del må være til studerende. Heldigvis var der en natbetjent reception 😊, måtte dog vente et godt stykke tid før de havde fundet et værelse og nøgler til det. Puha jeg var træt, så direkte i seng.

Montreal
Résidences de l'Ouest de l'UQAM
Værelset var en del af en lejlighed med 3 værelser, en stue/køkken og 2 toiletter. Det var i ren Brian stil i den billige ende, men faktisk ret fint. De andre beboere i lejligheden så og hørte jeg ikke meget til i løbet af de 3 dage.
Om morgenen gik jeg ned i den lokale IGA og købe morgenmad – yoghurt og wienerbrød. Dejligt for jeg havde ikke fået så meget at spise aftenen før.
Da jeg havde spist gik jeg ned til en gågade og fulgte den til den ikke var så spændende mere. Derefter søgte jeg ned mod Notre-Dame Basilica of Montreal og havnen, da det havde set ud som noget som var værd at kigge på.
Kirken var flot, hvorefter jeg gik ned på havnen, hvor der var hygge stemning. Der er Cirque du Soleil, Udsigtshjul, boder og en masse andet dernede. Da jeg kom ud for at kigge over havet ved Klokke uret kunne jeg se en masse rutsjebane i horisonten – hvilket jeg efter en google søgning fandt ud af var Sixt Flags – La Ronde. Det måtte jeg prøve – der var åbent til 18:00, så der var stadig mulighed for en masse tid der.
Jeg gik tilbage til IGA og købte frokost som jeg spiste udenfor på en bænk. Der var skilt ”forbudt at ryge hash” på muren – ikke noget man ser så tit, men der er åbenbart fri hash i Canada.

Derefter tog til Jean-Drapeau stationen og gik ud til Sixt Flag – La Rondo gennem parken på øen Sainte-Helene. Det viste sig at 95% af de besøgende i Sixt Flag den dag var teenagere, fredag over middag så forældre var vel nok stadig på arbejde. Der var en del kø, men fik prøvet alle de rutsjebaner som var ”vilde”. Den værste var en træ-rutsjebane for man bliver smidt en del rundt i vognen – meget værre end dem hvor man bliver snurret rundt i loop mm. Det passede fint, for efter jeg havde prøvet den sidste ”vilde” rutsjebane begyndte min mave at rumle – jeg var ude af træning til at blive loopet rundt mm.
Jeg tog toget tilbage til byen for at handle lidt ind. Der var en Decathlon som er et lavpris sportsmagasin. Fik købt en del – løberygsæk, let liggeunderlag & fleece trøjer 😊. Desværre løb mobil tør for strøm efter en lang dag så da jeg kom ud fra Decathlon kunne jeg ikke bruge den til at finde tilbage til Hotellet. Puha det var ikke sjovt for jeg kunne ikke huske navn på hotel og ej heller adresse, men havde en ide om hvor det var. Derfor brugte jeg en del tid på at” flakke” rundt i byen for at finde et kendetegn som jeg kunne finde tilbage til ”hotellet” fra – til sidst lykkedes det – puha hvor jeg var lettet da jeg fandt tilbage.
Lørdag morgen stod jeg op for at løbe en tur i Mont-Royal parken som lå tæt på. Der var nogle gode bakker, mange løbere og i det hele taget en dejlig afslappet stemning. Jeg løb op til Chalet du Mont-Royal hvor der er flot udsigt over Montreal. Ved den var der en trappe ned fra området, hvor der var en del løbere som løb op/ned for at lave bakketræning. Blev inspireret og tog 2 ture op af den – puha jeg lød som et blæsebælg da jeg kom til toppen, god træning.
Der var en dejlig afslappet stemning i parken men alle mulige forskellige aktiviteter, f.eks var der en Volleyball turnering på en af plænerne.

Montreal
Udsigt fra Mont Royal

Montreal
Chalet du Mont-Royal
Derefter gik jeg ned i den ”gamle” bydel for at snuse lidt på atmosfæren. Derefter vandrede jeg ud langs kanalen, først med en del nedlagte fabrikker og så mere byagtigt. Der var et stort marked/spiseplads på en halvø (Peel Basin), men folk stod i mega lang kø for at komme derud så jeg gik videre.
Gik videre ud til Boulangerie Première Moisson, som er et stort indendørs marked der også har et udendørs blomstermarked ved siden af. Det var egentligt super hyggeligt, men købte ikke noget. Derefter ind i en IGA som lå overfor for at købe lidt frokost. Jeg satte mig ved floden og spiste den og nød udsigten.
Frem og tilbage blev en ret lang tur, så godt slidt i benene om eftermiddagen efter løb og vandring.
Om aftenen tænkte jeg at det kunne være flot at se udsigten mod byen fra Sainte-Helene, så jeg kørte med tog ud til den igen. Biosphère de Montréal var super flot da den var oplyst med lilla lys og der var en fantastisk udsigt ind over Montreal, så en dejlig tur hvor jeg fik taget nogle fine billeder.

Montreal
Flot udsigt til byen fra Sainte-Helene

Montreal
Biosphère de Montréal

Motreal
"skulptur" på Sainte-Helene
Kørte tilbage til Station Berri-UQAM og gik ud for at nyde centrum om aftenen. Der var film på murene op ad Le Champ-de-Mars og derudover meget hyggeligt på Place Jacques Cartier og resten af den gamle bydel.
Fik kigget lidt på forretninger, der var fede/flotte sko, sjove billeder og mega flotte malerier mm – kunne godt havde brugt en masse penge der men der var heldigvis lukket.
Søndag tænkte jeg at en vandretur på øerne Sainte-Helene og Notre-Dame kunne være spændende. Desværre skulle der være Formel 1 løb weekenden efter på Notre-Dame, så der var spærret af på dele af Sainte-Helene og lukket til Notre-Dame – så det blev en lidt amputeret vandretur. Jeg brugte en del tid på at kigge på en murmeldyr som boede i et hul ved strandkanten.

Montreal
Mummeldyr på Sainte-Helene
Om eftermiddagen tog jeg bussen tilbage til lufthavn, det gik uden problemer. Fløj først til Frankfurt hvor jeg landede tidlig tirsdag morgen ved 8 tiden. Desværre var mit fly til CPH aflyst, så fik lige 4 timers ventetid i lufthavnen – IKKE hvad jeg havde behov for. Derudover kunne flyet ud af Frankfurt ikke få slot, så vi fik lige en ekstra ½ time holdende og vente på at vi kunne få lov til at flyve – derefter en rolig tur til CPH.















