Jeg havde i foråret 2024 kigget efter en Enduro MTB tur sydpå, men havde ikke kunne finde nogen som passede med tidspunkt og/eller indhold.

I juni måned var der så en reklame på Facebook for 2 ledige pladser med Sara’s Italy – Mountainbike from Bormio to Bergamo. Den lå lige inden vores planlagte ferie og heldigvis kunne jeg få fri fra arbejde i den uge – så dagen efter opslaget meldte jeg mig på turen. Det var en eMTB tur med inkluderet cykler, men det var en niveau 5/5 tur så jeg var spændt på om jeg kunne følge med. Jeg skrev med Sara og hun mente at jeg med min erfaring godt kunne være med. Det skulle vise sig at holde stik, dog var der nedkørsler hvor det var lidt ”overlevelse” fremfor teknik jeg kom ned med.

Fredag 19/7-2024

Stod tidligt op og tog bus & tog lufthavnen. Var til forskel for mange andre ture tidligt i lufthavnen (Katrine har ”dårlig” indflydelse på mig) og fik lidt brød fra lagkagehuset.

Havde en fin flyvetur til milano, men hold kæft hvor Ryanair laver penge på alt – de vil gerne sælge forsikring/hotel/billeje/ekstra bagage/bedre sæde og lotto lodder/parfume/mad mm i flyet – det er en smule belastende at checke ind med alle de ting man skal sige nej til.

Ankom til tiden i Bergamo, men måtte vente lidt tid på min bagage. Sara ringede for at høre om status medens jeg stod ved bagagebåndet – tror gerne de ville af sted. Der var 2 som skulle komme fra Sverige som var forsinket, da Ryanair og en masse andre flyselskaber havde problemer den dag pga en Microsoft opgraderings fejl havde taget en masse Windows servere ned – jeg slap heldigvis udenom dette.

Købte hurtigt en sandwich i lufthavnen og så gik vi ud til bilen. Det var en varebil, hvor der var sat pressing over alle sæde – giver egentligt godt fornuft når man kan komme tilbage for en mudder tur, men så ikke så pænt ud.

Derefter kørte vi ud til sted hvor vi fik cykler, det var et industriområde – ikke særligt kønt – hvor jeg fik en grøn Specialized Levo i S5 størrelse. Det var en ældre model med samme type display på stellet som Katrines Levo SL.

Efter at have fået pedaler på, instillet sadlen og lige prøvet cyklen kørte vi videre i ca 3 timer til bjergene. Der blev gjort et enkelt hold på en tankstation undervejs til lige at købe noget at drikke og nifle.

Endeligt fremme stoppede vi på en lille p-plads og fik taget cyklerne af anhængeren. Vi startede med at cykle op af asfaltvej (jeg cyklede forest, havde masser af krudt) og så gik der over i stensti og senere grussti. Der var en flot udsigt undervejs.

Det var en imponerende tur op, smuk smuk natur og måtte lige tage nogle billeder undervejs.

Patrick løb tør for strøm undervejs og efter et stykke op med kun basal hjælp fra motoren var han meget forpustet. Vi byttede derfor cykel og jeg cyklede et stykke vej på hans cykel, hvilket var hårdt da det gik rimeligt op og det var meget ujævnt underlag og løse klipper man kørte på. Det galdt om at holde farten og samtidigt køre udenom de store sten som lå i vejen. Jeg kom til at hyperventilere undervejs, også lidt hjulpet af at vi var oppe i +1500m tror jeg.

Vi kom heldigvis alle samme til toppen – Jonas kørte cyklen det sidste stykke, han fik ondt af os 😊

Det var egentligt ikke fordi det havde været svært at køre hvis der havde strøm på cyklen, for så kan man bare mose over stenene – det var kun fordi der var meget lidt hjælp at det havde været hårdt at komme op.

Derefter nedkørsel af grus med masser af sten på en forholdsvis bred sti, her syntes jeg at det var dumt at jeg ikke havde taget mine knæ beskytter på. Så efterfølgende tog jeg alt sikkerhed på hver gang vi skulle ud og køre.

Stien sluttede ved en asfalt vej som var med helt ny asfalt, idet den i år var blevet brugt til Giro’en. Det var sjovt at køre ned med høj fart gennem svingene, men følte lidt at det var spild af højde meter – kunne havde været federe med grussti ned. (det skulle jeg nok få i løbet af ugen, men lige der var det tanken)

Vi kørte eMTB’en direkte ned til vores Hotel Sport i Santa Caterina Valfurva, super planlagt.

Fik et fint værelse og gik i bad – var rimeligt svedt openpå opkørsel med begrænset batteri-hjælp.

Der var 2 retters aftensmad, hvor jeg med stor overbevisning talte for Vitello Tonnato og fik overtalt andre til at prøve den. Desværre havde de ødelagt retten ved at lave tonato delen til et maynaise sauce med en svag smag af tun – øv ☹

Slappede lidt af på værelset og nød den fine udsigt fra altanen. Gik i seng kl 23, det havde været en laaang oplevelsesrig dag så jeg var dejlig træt.

Lørdag 20/7-2024

Stod op kl 7:00 og gik ned til morgenmad. Det var rigtigt fint morgenmad med et stort udvalg – der var bl.a masser af kager.

Vi skulle være klar til kl 9:30, hvor vi skulle med ”mtb taxi” op på bjerget. Vi var på andet hold da taxien kun kunne tage 6 cykler af gangen.

Chaufføren var lokal og kørte rimeligt stærkt op af bjergvejene, med dyt inden de skarpe sving til at advare modkørende.

Vi fik vores cykel og cyklede en kort tur op til Refugio Cesare Brancha (2493m) – hvor det obligatoriske morgen kaffe blev indtaget af de andre. Jeg nød i stedet udsigten til Gletcheren (Palon de la Mare) og tog lidt billeder.

Så kunne turen begynde og vi cyklede lidt, men så kom der en sektion på omkring 50m hvor det var umuligt at cykle. Derfor slæbte/trak/skubbede/løftede vi cykelen op af stejle klipper hvilket var mega hårdt, pulsen kom helt op af dette. Ved ikke om det var højden, men nogle gange var det næsten som om det ikke var muligt at trække vejret – at der stod en på brystet af en ☹.

Jeg tænkte i denne forbindelse at jeg var kommet på den forkerte ferie for dette var da helt sort at mase rundt med de tunge eMTB’s – heldigvis viste det sig at resten af turen var super fed.

Vi kom op til sidst, hen over en masse store sten og dårlig underlag for at komme til en lang hængebro over floden med smeltevand. Den var svær at komme over for den var smal, men det gik med cyklen op på baghjul.

Videre op til gletcher, hvor der var en ”flod” med smeltevand. Vores guide (Claudio) fortalt at den har trukket sig meget tilbage bare det sidste år. Dette år havde de fået meget sne men ekstremt sent, hvorfor det ikke var nået at blive gennemkoldt inden foråret. Ski-sæsonen havde derfor været rigtig dårlig i 2023/24 p.g.a. manglende sne.

Vi cyklede/trak videre, men det var ikke særligt fedt p.g.a det dårlige underlag. Derefter tilbage over ny lille hængebro og ned af nogle klipper som ikke kunne køres umiddelbart. Faldt under kørsel p.g.a. forhjulet ramte en stor sten og cyklen stoppede – hvorfor jeg satte højre fod ned, men der var ”hul” der og jeg faldt så rimeligt udramatisk. Dog skal jeg sige at sten de altså slår hårdt, så selvom jeg landede på min bløde balle så gjorde det rimeligt ondt. Det var ømt hele den næste dag og kunne mærkes efterfølgende hele ugen – især når jeg skulle ligge ned og sove.

Endelig kom vi så ud til vandre sporet som vi brugte til nedkørsel. Der gik dog rimeligt langsomt pga mange vandrere som var på vej op, men dejligt at køre det første stykke ”enduro” spor. Et stykke ned gik Patricks gearskifter løs og vi fik så lige en pause i den dejlige sommersol.

Nede kom vi til et refugie (Rifugio Forni), hvor vi stillede cyklerne og spise frokost på. Jeg fik gnocci som ikke smagte af så meget og skinken var lidt sej. Det var dog dejligt at sidde i solen og nyde den smukke udsigt.

Efterfølgende en meget stejl opkørsel på grusvej, skulle have cyklen op i boost på udvalgte strækninger. Derefter flader det lidt ud og vi kører op gennem bred ”slugt” til Refugio Pizzini (2706m), det var en smuk opkørsel med en fantastisk udsigt. Desværre er sneen ikke smeltet i år, for det var meningen at vi skulle havde været videre op til passet ovenover, men vi måtte stoppe opkørsel her.

Derfor kørte vi nedaf igen ad en nedkørsel som gik til venstre for stien som vi var kommet op af. Det var en teknisk nedkørsel med små ‘drops’ og masser af sten – sjovt at køre. Jeg trak 50m hvor det var store sten med vand imellem, så lidt for meget lotto at køre på. (det havde gjordt meget ondt at falde der …)

Til sidst blev det mindre teknisk og til sidst kom til hytte på bjerget. Det var rimeligt primitivt hvor de var i gang med at lave mad i udendørs køkken til turisterne/ vandrere. Vi slappede lidt af, nussede med hunde & katte og Sara købte nogle forskellige stykker kage til fælles spisning.

Sluttede så af med fed teknisk nedkørsel med skarpe sving til byen, god fart men måtte bremse meget for man får hurtigt meget fart på når det er så stejlt. Vi havde den første hvor bag bremsen satte ud p.g.a. den var blevet for varm – spooky, godt det ikke var mig.

Tilbage på Hotellet fik jeg en Cola på terrasse i solen, puha den var sød (måske den Italienske opskrift er anderledes) – så det meste røg i hækken. Det var nu dejligt at sidde i solen og slappe af.

Vi havde et par timer inden det var tid til aftensmad.

Jeg fik den lokale pasta ret (Pizzoccheri della Valtellina) med boghvede, kartofler og kål – den smagte fint, men det var grov pasta p.g.a boghveden.

Bagefter nogle langtidsstegte ribben med kartofler og spinat – smagte rigtigt fint men deres tilbehør er lidt kedeligt 😊

Var en smule ramt af dagen med mange oplevelser og gik derfor tidligt i seng, rimelig øm på ballen efter ‘styrt’ på klippe om formiddagen. Jeg var rimelig nervøs for dagen efter for den var meget øm og jeg kunne ikke ligge på den.

Som I kan se på ovenstående billede løber floden lige nede for hotellet. Cladio fortalte at i foråret var der kommet så meget smeltevand at vandet sprøjtede over knækket nedenfor og løb ud på vejen og videre ned i kælderen af hotellet. Det havde de ikke prøvet før, så de er også ramt af ændringerne på nedbøren dernede ☹.

Søndag 21/7-2024

Morgenmad kl 7 som tidligere – stadig en mega fin morgenmad med det største kagebord, kage må man ikke gå ned på i Italien 😉.

Vi fik sat cykler på taxi igen og vi blev kørt op til Bormio 2000 liften, hvor turen skulle starte fra.

Vi kørte videre op til 2700m hvor der begyndte at ligge sne. Normalt kører de helt op til toppen, men pga sne stoppede vi noget lavere. Claudio drejede af og tog ‘ny’ nedkørsel, den var bumby men sjov at køre ned.

Lidt nede kom vi til grussti, hvorefter vi kørte på tværs for at komme over til den normale nedkørsel. Bredde grusstier først og så smalle vandre spor – havde absolut ingen fornemmelse af hvor vi kørte. GPS spor af det, ser dog helt fint ud hvor vi kørte pænt på tvært af bjerget.

På vejen kom vi forbi nogle heste som kom over og hilse på. Det var spænende med en hest som var højere end en selv der kommer over og hilser på en. Dem der flyttede dem havde god styr på hestene og de havde også en hund med som hjælp.

Videre af ”vandre”-sporet, det gik op & ned med en masse forhindringer, så ret hårdt og teknisk at køre. Var af cyklen en del gange når forhindringer drillede ☹.

Undervejs var der de flotteste udsigter – de blev ved med at komme.

Sidst kom den vildeste stejle nedkørsel mod byen vi kom fra, -25 % nedaf , bumby, med løse med sten og små drops. Var helt udenfor komfort zone men det gik fint, dog var jeg meget smadret 70% nede af sporet. Var en lille sektion som jeg trak, men kørte 90% af sporet – så godt tilfreds med min kørsel.

Der blev holdt en pause på bjerget efterfølgende, vi var alle meget svedige efter nedkørslen. Karin havde trukket det meste ned, men det var også en vild nedkørsel.

Det sidste stykke ned af bjerget var ikke så teknisk og vi kørte så ned til sports hotellet. Det var heldigvis solvejr, så vi brugte solen til at tørre tøjet i inden vi skulle i om eftermiddagen igen – påtrængt for det havde været en hård nedkørsel.

Frokosten på hotellet var spaghetti bolognese som smagte dejligt. Drak en lokal drik som bestod af æble juice og danskvand – det var rigtigt fint for det var ikke så sødt og læskede dejligt.

Efter frokost kørte vi hen til den lokale lift (S.C.I. Santa Caterina Impianti S.p.a.) som var med små 4 mands gondoler. Vi skulle op i liften af 2 gange op til Sunny Valley, dvs vi skulle skifte midtvejs. De andre kørte alene i hver gondol, jeg kørte med Sara – det var hyggeligt – men jeg har jo prøvet det tidligere i Whistler hvor vi var 3 i samme størrelse gondol.

På anden tur var der 4 stop hvor vognen gyngede helt vildt ved stop – så fik Tivoli oplevelse helt gratis.

Det startede med en smuk tur på tværs hvor vi lige kyssede sneen, det er helt umuligt at køre i og mega glat. Det var en fin teknisk nedkørsel. Der var et segment hvor det var en masse spidse klipper man kørte over spidserne, hvilket kunne gøre ret ondt at falde på, hvorfor jeg satte farten ned på denne del. Derefter nogle skarpe Z sving, hvor jeg trak på de vildeste hvor det var stejlest.

Slutteligt flow ned af bredde stier ned mod der vi startede dag 1, høj fart nedad – men ikke så sjovt som nedkørsler.

Det hvor vejen (asfalt) startede kørte vi så af og fulgte bjergsiden. Fed teknisk tur i skovbund med kogler. Det gav mega fedt flow med høj fart fordi man kunne bremse og underlaget var jævnt – dog en del rødder. Stort smil bagefter, denne sektion var teknisk men kunne køres kontrolleret med mine evner.

Derefter lidt op på bjerget igen gennem bl. a hårnåle sving til en nedlagt hytte.

Grim nedkørsel igen, den var stejl og med masser af store løse sten. Valgte at trække der hvor de var meget løse sten. På vejen ned kørte jeg en sektion hvor der var lavet belagte sten, jeg er stolt af mig selv da jeg ikke kan lide at køre på denne type underlag. (overvejede kort om jeg skulle stå af – men nej)

Sidste del høj fart på god sti.

Nede af bjerget kørt vi så asfalt ned gennem dalen i 12 km uden at træde i pedalen, helt vildt. Slappede af fordi cyklen kørte helt af sig selv p.g.a hældning.

Landede så på hotel, gammelt men vildt pænt istandsat – Agriturismo Ca’ Gianin. Der blev serveret Chips & øl – lige hvad jeg havde behov for. Det blev så efterfulgt med tapas fade (ost og kødpålæg) – FEDT, smagte rigtigt godt. Der blev købt et par flasker prosecco til, hvilket gjorde at jeg blev lidt småsvimmel. Men en DEJLIG måde at slutte en fantastisk cykeldag på.

Aftensmad var rigtig god. Kødet til hovedretten (langtidsstegt) var lidt tør og der var ikke så meget sauce til – det gør man ikke så meget i. Blev mega mæt for jeg havde givet den gas i tapas tidligere, skulle nok havde skippet desserten men den var altså mega god.

Det var et meget flot istandsat værelse og flot badeværelse. Desværre var det rimeligt varmt, så startede med at prøve at lufte ud men ikke med det store resultat. Sov ok trods alt.

Mandag 22/7-2024

Rigtig fin morgenmad med deres egne bær. Ikke så sulten efter den store aftensmad/tapas.

Vi kørte med eMtb ned til Tirano tog stationen. Sara havde bestilt plads til cyklerne på toget mod St. Moritz, så vi fik baslet dem ind i cykelvognen.

Der var en betagende udsigter på vej op, toget tøffede gennem gaderne i Tirano og videre zigzag opad. Vi gik fra side til side i vognen for at se de smukke udsigter, var ikke så længe vi sat stille under turen op.

Næsten oppe åbnede det op med udsigt til en stor gletcher og en lille sø. Her lå der en togstation Alp Grüm, hvilken placering 😊. Vi kørte en station videre op til en stor sø Ospizio Bernina ved Lago Bianco.

Vi stod af toget og kørte eMtb ned til en Casa Ristorante Belvedere som ligger med udsigt til Gletcher og samtidigt med udsigt over dalen nedenfor – MEGA flot udsigt. Cyklen blev parkeret og der blev drukket kaffe – ifølge Sara var det en vildt dyr kaffe, men de havde nok også placeringen til at kunne tage de priser. (inklusiv at vi stadig var i Schweiz endnu).

Vi kørte så ned til søen under og fik taget billeder af den gode udsigt.

Derefter nedkørsel til dalen nedenunder af vandresti – fedt spor, men hårdt for benene som var trætte fra dagen før. Vi mødte her den eneste sure vandrer på turen som ikke ville give plads, men i stedet satte vandrestave yderligt ud til siden for at spærre for os – jeg smuttede forbi på et lidt bredere sted hvor han ikke var helt opmærksom og ikke fik blokeret for mig 😉.

Godt nede i dalen under blev cyklerne parkeret og vi gik en rundtur i nogle klippeformationer hvor der var lavet huller af gletchere i klipperne. Der lå nogle små sten nede i hullet og vandet har så fået denne sten til at tumle rundt i ”hullet” for at grave det dybere og dybere. Det har været for mange år siden for der var ingen vand der hvor hullerne var.

Så var det tid til frokost som vi spiste på en restaurant på tog stationen cavaglia – pasta med spinat og smør, smagte rigtigt godt. Vi fik brød med anis til, en ok men speciel kombination.

Efterfølgende en nedkørsel, hvilket var rimeligt hårdt med pasta helt op i halsen fra måltidet. Det var også lige på og hårdt efter mad, kunne havde været fint med ½ time til lige at førdøje maden inden vi skulle køre. Det var en rigtig fin nedkørsel – rød, svært men ikke en man skulle ”overleve”.

Der kom den første punktering på vej ned, så vi fik en lille pause undervejs. Der skulle komme mange flere ☹.

Sidenhen asfalt tilbage mod Tirano af samme ”vej” som vi havde kørt op med toget. Vi kørte forbi den store sø – Lago di Poschiavo – og fik gjorde stop ved en isbod i en by lige efter. Det var en rigtig god is, lige hvad jeg kunne bruge i varmen. Så var det mere asfalt med stor fart for vejen fladt og faldt tilbage til hotellet, ikke særligt sjovt og spild af de mange højdemetere.

Vi fik serveret vand og rigtig mange bær da vi kom tilbage, man kunne godt se at de dyrker bær som beskæftigelse. Blåbærene var dobbelt størrelse af danske og smagte rigtig godt. Hindbær var også meget store og flotte.

Der var så tid til et par timers timers afslapning, sov kort 😊

Om aftenen tog vi så på biltur ud til vinmark, hvor vi blev fortalt omkring den pågældende vinmark.

De var 2 personer sammen, havde startet som en masse venner som gjorde det som hobby. Men nu var de 2 tilbage som gjorde det som arbejde fuldtids – Radis (betydder, rødder).

De var meget stolte af deres ”dal” og lavede kun vin af lokale druer (Valtellina). 95% var nebbiolo og resten var en masse forskellige lokale druer som havde været dyrket i dalen gennem tiden.

Udbyttet var omkring 17.000 flasker om året, hvor de store vinbønder laver 700.000 flasker – så et meget lille produktion. De har 3 hektar vin-stokke, hvor der skal bruges omkring 1000 timer per hektar i arbejdstid – så de kan i nuværende format ikke blive større. Det var meget idealistik og jeg kunne kun have respekt for det de gør – men jeg tror ikke at de bliver rige på det med den lille produktion.

Vi gik en tur NED gennem marken og blev fortalt om den lokale lodrette stensætning og deres specieller hytter/rum som først var blevet brugt til redskaber og så senere til vand-opsamling og blanding af kobber-behandling mod svamp på druerne.

Vores guide/vinbonde har dansk mor som intitelt kom fra Lyngby, men kunne ikke snakke dansk. Hun var endt med hans fader gennem penneskriveri, hvor hun gerne havde ville lære Italiensk – sjovt.

Så blev vi kørt ned til deres produktion, som var i kælderen under en stor bygning i byen. Det var forholdsvis småt med nogle stål beholdere til de knuste druer og også 5 vin fade i træ til modning af den ”dyre” version af deres vin i 12 måneder. Det ville ikke have for meget egesmag, så det var meget store fade.

Derefter gik vi overpå og fik en vinsmagning med mad. Sara havde sagt til dem at der skulle være godt med mad, dog var planen at vi kunne få en pizza bagefter hvis vi ikke blev mætte. Det blev dog overhovede ikke nødvendigt.

Vin smagning

2 gedeost af upastueret mælk, en ny og 1 lagret. Smagte faktisk godt. Skinke fra lokal gris – fantastisk.

2 komælk oste fra 2000m højde græssende kører. 40 køer, ikke stor produktion. Smagte godt, lokal brescola ok

Pølse med kartoffel ret – MEGA godt, endnu bedre med deres egen peberblanding på. Taroz – kartoffelmos med bønner, løg, smør og ost. Fattig mands kost, virkeligt god. Mindre smør i for at vi ikke skulle falde i søvn efter at have spist det.

3 desserter, ok men var mega mæt inden så behovet var der egentligt ikke

Slutteligt et stort glas med bær – puha lækkert men var stopmæt allerede, dog spiste jeg den for kunne ikke være andet bekendt.

Vi prøvede vin fra Radis, deres rose vin var god. Rødvinene manglede lidt krop efter min smag, men ikke muligt her i bjergene da de ikke har sol/varme nok.

Købte lidt derfra til gave til konen – det var ikke specielt dyrt. Deres Peber med lokale krydderier smager mega godt 😊

En fantastisk afslut på en helt igennem dejlig dag. Jeg var meget engamentet ved vin-rundvisning og smagning – hatten af for det, håber det går godt for dem.

https://shop.butegavaltellina.com/

Tirsdag 23/7-2024

Til morgenmad spiste jeg kun lidt for var stadig mæt fra aftenen før.

Checkede ud da vi skulle overnatte nyt sted i nat.

Vi kørte videre i forholdsvis lang tid. Jeg kom til at kørte sammen med Giovanni som har cykel butikken Pro-M og derfor er meget vidende omkring MTB’s. Jeg udspurgte omkring cykler nu jeg havde lejligheden og tiden. Han vidste mega meget, ville selv vælge en unno cykel – som kommer af en italiensk downhill kører som har et stort design firma i Spanien.

Vi blev stoppet undervejs på vejen af politi som skulle checke om papirerne var i orden – det var de heldigvis.

Derefter lang tur af landevej, efterfulgt af zig-zak kørsel op imod San Marco passet. Stoppede lidt fra toppen og tog cykler frem. Sara kørte så ned igen med bilen for at samle os op igen.

Først stor grus sti, så over lidt mark og så rimelig stejl sti langs bjerget. Vi fik hurtigt 2 punkteringer samtidigt på de skarpe sten. Det var mega varmt, så det galt om at finde skygge medens vi ventede på reparation. En ny slange og en skulle have en plug – så kunne vi komme videre.

Derefter nedad meget stejlt, det var rimeligt jævnt og forholdsvis lige ud og så blev det ved og ved med at gå nedaf. Jeg valgte at stoppe da jeg kunne lugte mine bremser, for havde ikke lyst til at de skulle begynde at sætte ud som det gjorde for nogle af de andre. Man var nødt til at bremse næsten hele tiden – totalt 1500m højdetab på 15 km dvs 10% fald i snit – hvis man ikke bremsede så kom cyklen på et øjeblik op i en fart som føltes for hurtigt til at være sjovt. Martin’s bag bremse stod af 2/3 nede af bjerget og han var nødt til at katastrofeopbremse på et græsstykke – en lidt pause hjalp men den var ikke rigtig godt for ham det sidste stykke ned. Godt det ikke var mig, jeg syntes at det var hårdt/vildt nok med 2 fungerende bremser. Martin sprøjtede vand på bremseskiverne – det sagde puf og gav vanddamp, de var næsten rødglødende. Sjovt nok var også bagdæmper dæmpere blevet lun, der bliver alligevel sat noget energi af i dem også.

På vejen ned kørte vi igennem et par små byer med smalle stræder – hyggeligt og dejlig afveksling.

Alt-i-alt en høj hastigheds tur ned af bjerget, hvor det var farten som var spændende. 3/5, primært pga stejlhed og fordi det blev ved med at gå nedaf.

Sara ventede os ved torvet i byen nedenfor, vi var mega sultne da klokken var blevet 14.

Lokal restaurant på torvet, fik kalv med tun, den var meget bedre emne den første – men ikke helt op i skyerne. Sjovt nok havde hun skiftet fra den hun havde planlagt som lå lidt væk p.g.a det var blevet senere end beregnet og vi nok var sultne. Det var min oplevelse at netop denne restaurant ikke havde samme niveau som de andre restauranter vi var på resten af turen – cadeau til Sara for at havde brugt tid på at checke/teste restauranter.

Derefter en vaffel is fra isbutik på den anden side af vejen – det var rigtig rigtig god is 😊. Sara nævnte at de når de ældre lokale spiser i en butik, så er det er godt sted – det holdt i hvert fald her.

Vi pakkede bil igen og så op ingen af bjerget og over passet og til refugi vi skulle sove i – Rifugio Passo San Marco 2000. Nu var vi så kørt Sondrio til Bergamo regionen.

Jeg valgte at køre med på eftermiddags tur med de andre, puha det blev en vild tur.

Først fin tur over åbne marker, stille og roligt. Fik pedal stroke undervejs på en skjult sten og stoppede instantant fra 10 km/t til 0, men fik heldigvis bare en forskrækkelse.

Så kørte vi ned gennem skoven, helt anderledes end tidligere. Det havde regnet i løbet af dagen, så bunden var blød og rødderne glatte. Uha det var mega stejlt, så baghjul gled ud på skæve rødder – hvilket var lige for vildt for mig. Jeg endte med at stå af og trække et godt stykke. Der var også stykker som Sara trak, ved ikke lige om det var fordi den foran bremsede hende eller det var vildt for hende også.

Kom op igen og rullede det sidst stykke ned, det var med tungen lige midt i munden.

En tur som var 6/5 på skalaen for mig og de andre havde også været mega udfordret.

Vi fik en lokal drik (Sodavand) i den lokale restaurant (Ol Bütighì) inden vi kørte op igen.

Cyklen var næsten fuldt opladet, så trillede stille og roligt hele vejen op igen. I starten lidt stier og så asfalt det sidste stykke op – ikke specielt spændende men en mulighed for at nyde udsigten.

De 2 som var blevet tilbage (pga problemer med cyklen) fik at vide de skulle være glade for at være blevet tilbage …. giftig nedkørsel, men ”sjovt” at prøve.

Af med mega svedig tøj i værelset i underetagen og så op og få Chips og øl – nød den udenfor i eftermiddags solen samtidigt med at der var en flot udsigt – dejligt

Tog et hurtigt bad bagefter og så aftensmad, var meget sulten.

Der var et par på besøg deroppe som Sara kendte fra hendes lokale by – de drev en meget god restaurant og var på ”ferie”. Teorien var at de lavede god mad på stedet når de var der for at spise og det kom til at passe.

Det var den bedste mad hidtil, en lækker forret, derefter dejlig lokal ravioli med brunet smør og salvie og sidst mega lækkert oksekød (tagliata) – det var dejligt mørt og smags fuldt. Vi jokede med at alt var dyrket i +2000m højde og der var derfor det smagte så godt.

Mine sove kammerater var gået i seng da jeg kom ned i værelset efter spisning, så tidligt i seng ved ca 22:00 tiden, kunne ellers godt have forsat lidt nu jeg endeligt havde værelseskammerater ☹.

Der var nogen som var blevet vækket af kobjælder i løbet af natten, køerne var brudt ud af en indhegning på bjerget og syntes at refugiet skulle undersøges.

Dem der havde refugiet havde set køerne på overvågningen og havde ringet efter bonden som var kommet og hentet dem.

Onsdag 24/7-2024

Stod tidligt op kl 7 for at skrive dagbog.

Tog tøj på og gik op og ‘tørrede’ mit tøj udenfor i blæsevejret og morgensolen – det hjalp lidt på tøjet.

Morgenmad var minimal med pålæg og kage og 4 små yoghurt – men blev rimelig mæt alligevel. Lidt en omvæltning i forhold til det fantastiske mad aften før.

Bagefter cykelede vi ud over bakkerne igen og så ned i en anden del af skoven. Det var stejlt, switchbacks mm – men det var heldigvis ikke glat. Kom til at gå en del sektioner, hvor jeg tror jeg måde kunne have klaret nogle hvis jeg ikke havde ligget bagerst og de stod af foran mig – men det vides jo ikke.

Flyttede lidt frem senere og det gik ok derfra, men heller ikke så teknisk derefter.

Vi havde et par stykker som faldt ud over den stejle skrænt, men der skete ikke noget vildt for dem – heldigvis.

Fik selv en punktering for første gang, en ny slange og så var jeg kørende igen.

Derefter flow ned til by og restaurant. Slog min fod på sten i høj fart på grus sti – av av.

Efter frokost cykelede vi op igen af samme små stier, det var stejlt og drillede lidt i switchbacks. Derefter vej op på asfalt, hvor det viste sig at der var 2 bagskiftere som var løse – hvilket gav en pause medens de blev strammet op.

Derefter skiftetede det til nedkørsel på bredde grusstier/ beton – mega fart på og ikke så meget brems for det var ikke ultra stejlt.

Mødtes i bund, planen var at shuttle 400m op for så at skulle køre de sidste 350m op. Jeg var mere til at køre hele vejen og Jonas ville med, så Giovanni viste vej op. (Ikke lige Saras plan, men hun affandt sig med det)

Vi endte med at komme op samtidigt med at de læssede cykler af og så havde vi har mulighed for at nyde udsigten undervejs i stedet for at sidde i bil.

Op af grusvej til ski sport område, hvor nogen af de lokale vandere sagde ”giro italia” til ud med smil på læberne. Min cykel var nok den der hjalp mindst, så jeg endte sagte bagud i forhold de andre og være rosinen i pølseenden hele vejen op – dog med Giovanni til holde øje med mig.

Vi sad lidt ved hotel (Albergo Rifugio Monte Avaro) og fik en øl og nogle chips i solen – mega hyggeligt og dejligt efter en lang dag.

Kørte derefter med en udvalgt skare (dem der havde støm tilbage på cyklen) op til toppen lige ved siden af. Jeg startede med 20% og endte med 5% batteri på toppen efter at have sparet ekstremt meget på hjælpen op, så det gik lige – puha.

Det var en god udsigt, men det var desværre lidt smådiset. Nedkørsel var småkedelig.

Derefter slappede vi af igen, fik et par øl og en masse chips på terassen.

Det var et hotel på toppen med en masse værelser – ville være perfekt til en skiferie. Værelset var lille men meget velholdt fint.

Der var tid til et hurtigt bad og lidt afslapning inden aftensmaden.

Det var fanktastisk:

• Charcuteri. Ostene var dejlige og kødpålæget lækkert.

• Kold melon – masser af det. Melon smagte dejligt sødt og var LIGE det jeg havde lyst til. Den forsvandt i løbet af ingen tid.

• Varm ret, kartofler og nakkekam – var ikke fantastisk.

• Æblekage, smagte godt

• Grappa og limonchella til sidst.

Tidligt op på værelse og i seng. Det var varmt, så valgte at sove med åbent vindue. Der var koklokker i baggrunden, men tænkte at de ville lægge sig til at sove. Det fandt jeg så ud af at de ikke gør, så jeg havde klokker i baggrunden hele natten – så sov nok ikke specielt godt den nat.

Torsdag 25/7-2024

Gårdagen havde vist at der var en del cykler som havde gear mm som var rystet løse af alle de vilde nedkørsler vi havde kørt i løbet af ugen. Derfor sørgede Cladio at efterspænde dem om morgenen.

Jeg vågnede tidligt (måske p.ga. klokkerne) og gik derfor lidt ud og kigge rundt udenfor til morgen.

De var ved at gøre klar til morgenmad og jeg fik købt en tshirt som minde for turen.

Det var en lækker morgenmad, velsmagende juice, for en gangs skyld var der the-brev udvalg, ost mm.

Vi afleveret kufferterne som skulle køres med i jeep fra bjerget.

Var egentligt mæt af MTB og ville helst ikke have nogen skader på sidste dagen – så jeg tog det meget roligt på den sidste dag.

Nedkørsel fra ski stedet var rimelig rolig, bredde grus/ beton stier, stejle men ikke ekstremt.

Derefter gennem byen nedenfor og så op af grus-sti til en restaurant højt oppe. (Rifugio Casari). Min cykel kunne ikke følge med de andre i trail mode, så kom langt bagud og Giovanni måtte så skygge mig op.

For at lave noget kørte vi bagefter op til toppen, jeg kom igen langt bagud – ville ikke bruge for meget batteri. Så kom til toppen noget senere end de andre. Tog et par billeder og så ned freestyle et lille stykke, derefter sti tilbage. En ret kedelig tur, men der gik lidt tid med det.

Derefter på det ‘vilde’ hold, skulle nødigt gå glip af noget, så op til toppen igen. Føørst gennem vandrespor som var meget svære at køre pga en masse stor sten. Tror at jeg var træt, for havde en del stop på sten som nok kunne være undgået.

Teknisk nedkørsel i meget løse sten, kostede lige et par mindre ”styrt”, det var sjovt men svært.

Derefter mødtes vi med det andet hold som have en defekt bagskifter. Eftersom det var næsten på toppen så trillede vi nedad, også Patrick på den defekte cykel.

Det blev lidt teknisk igen som jeg ”fint” kom igen og så havde jeg havde et vildt crash på åbent område p.g.a en skjult sten – heldigvis ingen skader (godt jeg havde knæ beskytter).

Derefter teknisk ned med sektioner det kun kunne gåes, ret ufedt. Kom dog ned til sidst. Havde græs i forhjul fra crash, det var ikke til at få ud.

Så asfalt ned mod pelegrino – syntes at det var spild af højde meter, men det blev ret flot at cykle i kløft mellem bjergene med en flod ved siden af. Derefter videre til pelegriono og fik afleveret cykler til Cladio, min var flad på forhjulet så lige i sidste øjeblik.

Derefter gik vi hen til hotellet, hvor vi fik serveret sprumante og chips som afslutning – fin afslutning på en FED rejse.

Nogle have fået aflyst fly dagen efter, så de endte med at bestille rejse samme aften, hvilket betød at Sara endte med at køre dem til Malpenza.

Op på vækkelse og få dejligt Bad, koldt for det var ret varmt. Vaskede igen min eneste tshirt, så jeg havde noget til dagen efter.

Derfor spiste vi (de sidste fem) pizza på station restauranten (Stazione Terme Bar Ristorante & Pizzeria), det var super hyggeligt.

Gik en tur rundt i byen bagefter og slappede af – derefter op på værelse og slappe af.

Dejligt at være ‘igennem’ ugen uden skader – det havde været den vildeste uge med fantasktiske udsigter, dejlig mad og noget grænsesættende eMTB.

Morgenmad var minimal med pålæg og kage og 4 små yoghurt – men blev rimelig mæt alligevel. Lidt en omvæltning i forhold til det fantastiske mad aften før.