Skip to content

Warning: Undefined variable $max_image_size in /var/www/kvisgaard.biz/public_html/wp-content/themes/Avada/includes/lib/inc/class-fusion-images.php on line 382
Velkommen hos Katrine & Brian
  • Home
  • Badminton
  • Timeline
  • MTB Spor

Dobbelt 10 Spir – Løb og MTB

  1. Home
  2. 2023
  3. Løb
  4. Dobbelt 10 Spir – Løb og MTB

Så fik jeg fuldtført sommerens projekt – DOBBELT 10 SPIR - Hurra.

Da jeg tog de 10 spir på MTB i 2020 var der en som havde løbet de 10 MTB spor under Corona og var blevet registreret som ”10 Spir i løbesko”. Havde nogle gange tænkt/nævnt at det kunne være sjovt at være den første som både kørte og løb det 10 spir – en ”Dobbelt 10 Spir” – men det var blevet til tanken.

Jeg var desværre blevet ramt af golf-albue omkring sommeren 2023, så jeg kunne ikke spille badminton så der var plads i træningen. Derudover havde jeg løbet en del trail løb i Silkeborg – så syntes at det var på tide at før ideen ud i livet og så jeg havde noget at ”træne” mod.

Der blev lagt stærkt ud med 2 spor den 24 juni 2023, hvor jeg løb i Bidstrup om morgenen og kørte videre til møns klint og løb det spor over middag.

Derefter gik det stærkt derudaf, indtil Bornholm manglede. Havde en del rejsen planlagt, så det kom til at tage omkring et måned før jeg kom over og fik taget det sidste spor.

Almindingen

Så kom jeg i "mål"

Almindingen, Bornholdm

2x 10 SPIR vel overstået

10 Spir løbende var som nedenstående:

23/9-2023 – Almindingen, Bornholm, 12 km

Almindingen er et spor centreret omkring en masse nedkørsler fra Rytterknægten, så dem havde vi kørt fredag og jeg havde en rute for dem jeg kunne bruge på uret til løbet.

Det var fint vejr og sporene var dejligt bredde at løbe på, men jeg var lidt brugt fra MTB dagen før – så løb ikke specielt hurtigt.

Løb dem i en anden rækkefølge end vi havde kørt dem, da det gav mere fornuft at tage dem i rækkefølge fra højre side når man kom til de forskellige udfletninger. Det sluttede så af med den lange blå i venstre side, men der manglede omkring 2 km da jeg kom ”ind”. Katrine kunne heldigvis se min rute og se at jeg ikke havde løbet en af de røde nedkørsler i venstre side – så den løb jeg så over og tog.

7 August 2023 – Rold Skov, 24 timers sporet, 14 km

Havde kørt den dagen før på MTB, så nemt at finde rundt med den omvendte rute. (godt at jeg havde den, ellers var det gået galt en del gange)

Puha meget op/ned/op og igen meget regnvejr. Tog den på røv-og-albuer undervejs, men heldigvis uden at slå mig specielt meget. Totalt gennemblødt da jeg havde gennemført, “dejligt” med lidt ekstra træning med våde bukser & sko 😉 Jeg var meget slidt efter løbet, heldigvis var der dejlig morgenmad på Skandic Rebild bagefter.

5 August 2023 – Svinkløv Klitplantage, blå spor kort, 13 km

Havde kørt den på MTB dagen før og brugte den omvendte rute til at løbe efter. Det var godt for eller var der et par steder hvor jeg ikke havde kunne finde vej. Sjovt at løbe i sand, dejlig udsigt over vestkysten undervejs. Fin tur 😊

Svinkløv Klitplantage

10 Spir - flot udsigt undervejs

21 Juli 2023 – Hareskoven, 20 km

Lang tur rundt i Harekoven, men heldigvis er det jo et fint grusspor. En del højdemeter, men ellers bare en fin lang tur. Hjemmebane så det var nemt at finde rundt 😊.

19 Juli 2023 – Tokkekøb hegn, Allerød, 10 km

Mit eneste aftenløb. Mødte 2 MTB’er undervejs – de kiggede undrende efter mig. Et knudret spor og med en del højdemeter. Det var godt dunkelt da jeg havde gennemført sporet, puha at jeg nåede det inden det blev mørkt.

12 Juli 2023 – Klosterheden, østlige rute, 25 km

Puha en lang løbetur, heldigvis var der ikke så mange højdemeter. Løb lidt forkert på et tidspunkt men fandt tilbage til sporet. Løb lidt i en ny MTB bane også og så videre ud i det lange spor. Det sidste stykke var der sti tilbage til startsted, men det er nu federe at løbe i sporet – så valgte at følge MTB sporet der hvor det passede.

10 Juli 2023 – Blåbjerg Klitplantage, Blå og røde spor, 14 km

Regnvejr igen, så våde ben og sko undervejs. At følge det blå spor baglæns gik fint, løb af på det røde for at løbe nogle bakker men havde svært ved at finde tilbage videre på det blå. Fik derfor loopet en del af sporet et par gange, det lykkedes dog til sidst at finde ind i den blå og komme rundt.

Blåbjerg Klitplantage

I mål og med varmt tøj på. Mega våd tur

Blåbjerg Klitplantage

Sporet

4 Juli 2023 – Store Dyrehave, Hillerød, 20 km

Løb en tidlig morgen inden arbejde. Det var solskinsvejr på vej op til Hillerød, men lige så snart jeg kom ud i sporet begyndte det at regne. Regn på de lange græsstrå langs sporet gjorde joggingbukser drivende våde og tunge. Derudover en masse vandpytter i sporet så skoene blev også drivvåde, samt mega hårdt at løbe da jeg prøvede at hoppe udenom dem.

En lang, tung og hård tur – med en tidsmæssig bagkant.

1 Juli 2023 – Nordskoven, Silkeborg, 11 km

Fint vejr, et dejligt bredt spor med en masse højedemeter. Kender det rigtigt godt, så nemt at finde rundt på den. En fin løbetur i tørvejr.

24 Juni 2023 – Klinteskoven, Møns Klint, 6,6 km

Det eneste løb jeg lavede i dagstid, da jeg tog den efter Bidstrup skoven. Tænkte at der ikke er så mange i dette spor og det er et ret åbent spor så man kan se langt frem på store dele af det. Mødte 2 MTB’er undervejs, helt udramatisk.

Op, Ned, Op – masser af højdemeter. Egentligt federe at løbe den end at køre den på MTB. Varmt solskinsvejr, så tørstig da jeg kom rundt.

20230624_103453

20230624_111442

24 Juni 2023 – Bidstrup Skovene, 9 km

Havde svært ved at finde ud i sporet fra starten, det er svært når man løber mod den retning der er mærket op. Kom til at løbe nogle loops ved starten af den grund, men det lykkedes til sidst at komme ud i MTB sporet. Det er et knudret spor med mange højdemeter, så på trods af at det er forholdsvis kort var det en hård tur.

1’ste 10 SPIR på MTB:

Nummer – 121: Brian Kvisgaard, RaTeam

Gennemført i perioden 21. juli 2020 til 26. september 2020.

Home
Page load link
Go to Top