DGI Hærvejen 110km MTB

Jeg havde meldt mig til en Enduro Tur i Italien midt juli, så det ville være fint at få kørt en længere tur så jeg havde vænnet kroppen lidt til længere ture.

Havde kigget på Hærvejsløbet et stykke tid, så det kunne være et fint løb at deltage i. Jeg lavede et opslag på FB og fik købt en billet til løbet ca. 1 uge inden.

Hærvejsløbet skulle være et “rigtigt” motionsløb, med nogle rigtig gode depoter undervejs som skulle have godt mad. Da jeg også var lidt i tvivl om min form efter nedturen på 2nd dagen på Adventure Run, var planen at tage tid i depoterne for at få spist og drukket godt undervejs.

Må indrømme at jeg var meget nervøs for om jeg kunne gennemføre de 110 km i fornuftig tid og form, for jeg kunne huske hvor træt jeg var efter Horsen prison break som kun var 55 km.

Starten gik i Bryrup hvor Katrine kørte mig ned til – TAK :-)

Var kommet til at tage 2 venstre hansker (helt ens) med, så det endte med at jeg tog den ene på på vrangen, hvilket fungrede fint – på trods af at det så helt skørt ud. (det kan ses på billede nedenstående)

Det gik meget langsomt i det felt som jeg startede i, så efter en km’s penge tænkte jeg at det gik for langsomt og satte farten op. Blev hurtigt hentet af en anden kører som tog mig op af en bakke – prøvede efterfølgende at køre op til ham men det var svært. Da det jo var et langt løb og da jeg kunne se at han var på eMTB, satte jeg farten lidt ned og prøvede at køre i cruse speed.

Katrine havde hørt at det første stykke var det med de fleste højdemetere og rigtig nok var der en del bakker som skulle forceres. Prøvede at undgå at komme helt op i rødt felt på dem, men det var svært at køre de lange bakker uden at pulsen kom op at ringe. Der gik ikke længe til at jeg hentede de langsomme fra grupperne foran mig, det var meget fedt at overhale en del andre MTB kører.

Efter 24 km (Hjøllund) kom så det første depot, syntes at jeg stadig var godt kørende på det tidspunkt, men valgte som efter planen at stå af og få fyldt flasken + agurk med salt + studenterbrød + bananstykker. Vil tro at jeg brugte omkring 5 minutter på det første stop.

Derefter bare derudaf, hvor jeg igen hentede forskellige MTB grupper – lå lidt på læ for så at køre videre efter et lille stykke tid. Det var egentligt ærgeligt at jeg ikke havde en gruppe for jeg kørte omkring 80% af tiden alene på ruten.

Ved næste depot Engesvang (48 km) skulle man af cyklen og ind i en hal hvor der var den store servering. Der var pulled pork, sandwichs, grønsager, kage mm – jeg gik efter de fornuftige ting. slappede af og fik snakket med en MTB kører som jeg havde hentet på det første stykke – ret hyggeligt når man tager i betragtning at det var “løb”.

Derefter ud i sporet med gode ben. De næste stykke var 36 km til depotet og det kunne mærkes – en laaang distance at køre. Jeg kørte lidt med “de små klinger” og fik snakket lidt med dem, men vi blev hentet af nogle andre MTB’er og jeg valgt at lægge mig sammen med dem. Der gik dog ikke så længe og så syntes jeg det gik for langsomt og kørte videre på egen hånd igen igen.

Det blev langt, bl.a andet syntes jeg at det var hårdt at køre gennem den lange løse sti i Kompedal plantage hvor jeg havde 2 ryttere lidt foran mig men de var næste umulige at indhente. Blev overhalet af en MTB’er med gode ben og kort efter hentede jeg de andre 2 for at køre forbi dem – stadig alene. Det begyndet at gøre ondt i kroppen fra omkring 60 km på cyklen, men heldigvis ved omkring 74 km kørte vi ind i Singletrack sporet i Stendal plantage. Det var med et flow spor med en masse masse sving, så jeg skulle hele tiden arbejde med cyklen, hvilket betød at jeg glemte den slidte krop og også løste op på den.

Endeligt ledte sporet ind til en åbning i skoven med shelters, hvor det sidste depot var – dejligt. Jeg fik noget at spise, fyldt flaske op igen og efter forholdsvis kort tid kørte jeg videre – nu var der kun 27 km tilbage :-)

Ud af depotet jagtede jeg 4 ryttere fra samme gruppe som lod til at køre i en fornuftig fart, men efter at havde kørt med for “høj” puls i 2-3 km valgte jeg at opgive at hente dem – det var lige ved hele vejen manglede bare 50-100m.

Man kunne godt se at folk var ved at blive trætte, så jeg overhalede en del med blå skilte (nok en kortere distance) og det lykkedes mig også at overhale nogle få Gravel ryttere – godt for selvtilidigen.

Jeg havde rigtige gode ben, så den sidste distance blev kørt med stram kæde hele vejen – det var super fedt at stadig have noget tilbage i benene efter + 85 km. Tror at jeg kom til at køre forkert ad Gravel ruten på et tidspunkt, men det kostede tid for jeg overhalede den samme MTB kvinde 2 gange på det sidste stykke af ruten.

De 27 km blev rundet og stadig ikke noget mål, der manglede nogle angivelse af distance til mål når vi kom ind til Viborg. Til sidst ramte vi midtbyen og skulle til sidst op af en bakke til målet – fedt at komme igennem de 110 km med skarpe stænger til det sidste.

Derefter skulle vi køre på en rød løber i roligt tempo gennem de små gader i Viborg og blive “hyldet” – det var rigtig fint. Byen var fyldt med mennesker og der var en koncert på en plads for enden af den røde løber. Folk kørte videre og jeg fulgte med, hvorefter Katrine ringede og sagde hun stod ved målet hvilket jeg intet forstod af.

Det viste sig at der også var et mål ved Paradepladsen og en rød løber der også – så vi var mega forvirret da vi prøvede at finde hinanden.

Det lykkedes at finde hinanden og jeg gik ind for at få min hårdt fortjente medalje.

Vi gik en omgang på Paradepladsen og kiggede boder, hvorefter vi valgte at køre væk fra Viborg for at få noget at spise. Mente at der nok ville være for meget “run” på restauranterne i Viborg p.g.a de mange mennesker.

Initielt ville vi havde spist på en Vietnamesisk lige udenfor Viborg som vi havde spist på før men den var lukket, så det blev CafeG i Kjellerup da det var på vejen hjem til Silkeborg. Mega godt sted, venlig betjening, god mad og til en fornuftig pris – så det var vi heldige med.