Det kan være farligt at køre MTB !!!!!

Lørdag den 30 marts i Påsken var vi heldige med vejret og tog derfor på MTB i Nordskoven. Det havde regnet lidt i løbet af natten, så rødder og sten var våde og glatte, men som helhed var sporet fint.

Vi startede ud sammen, men da Brian havde planer om at tage 2 omgange og kørte lidt stærkere splittede vi op efter Serpentineren. Det viste sig at benene ikke var der for Brian så han ventede på Katrine ved start efter 1 omgang, men hun kom ikke.

Det viste sig at Katrine var styrtet i sporet, hun kan ikke huske hvor og under hvilket omstændigheder – så voldsomt fik hun slået hovedet i styrtet. Efterfølgende har vi fundet ud af at det er på Arenberg nedkørslen, hvor der også er rigtig meget fart på (via lokation på billede som hun tog lige efter styrt). Da hun vågner op efter styrtet, trækker hun først væk fra sporet for det er i et sving hvor andre kan komme. Cyklen lå på den anden side af sporet, så hun er blevet smidt ret voldsomt af den.

Katrine tager et billede af ansigtet og ser at der er meget blod, hvorfor hun bruger sin halsedisse til at tørre noget af blodet af. Hun prøver at ringe og skrive til Brian, men desværre var telefonen på lydløs så han hører det ikke.

Katrine går baglæns af sporet, men da der er mærket op til ”6 timer i skoven MTB løb” var hun bange for at gå langs sporet da der kunne komme en hel flok MTB’ere kørere. Hun mødte nogle MTB kørere som havde spurgt om hun var ok, hvilket hun sagde ja til – hun var nok stadig mega rystet. Hun trækker væk fra sporet lige så snart hun kan og følger en lille sti ud til en større grusvej. Der møder hun en mand, der viser vej ud af skoven og så var hun begyndt at køre hjemad.

I mellemtiden var Brian blevet utålmodig og checkede sin telefon – og så besked med ”hjælp” og 6 ubesvarede opkald – PIS det var ikke sjovt at se. Han ringede til Katrine som var nået tilbage til omkring broen ved Gudenåen, så Brian satte efterbrænderen på og cyklede hjemad. Indhentede Katrine på Mælkevejen og kunne se at hele ansigtet var dækket af blod – det så ikke godt ud.

Hjemme fik Katrine smidt tøjet og fik vasket noget af jorden og blodet af ansigtet – hun var helt revet op i højre side af ansigtet og havde en dyb flænge over læben. Derudover havde hun ondt i nakken, så det ville være en god ide at få det checket af en læge.

I Viborg blev Katrine lagt ind på en stue og efter et stykke tid kom der en sygeplejeske (Kristine) og gav hende en stivkrampe indsprøjtning. Derefter kiggede hun på hendes sår. Der blev fundet remedier frem og så blev alle sårene i ansigtet skyllet med 8% Saltvand opløsning – det blev gjort meget grundigt 😊. Derefter blev sårene dækket med noget ”plaster” for at undgå at der kom yderligere bakterier ind i dem.

Der var et dybt sår ovenover overlæben, som lægen skulle kigge på for at besluttet om det skulle syes eller om det kunne limes.

Sygeplejesken kiggede forbi på et senere tidspunkt og spurgte om Katrine var sulten – hvilket hun var, hvorfor vi fik de sidste 2 boller og saftevand. Det var den dejlig bolle de havde lavet, den faldt godt i maven.

Derefter en del ventetid til at der var tid i skanneren, hvorefter Katrine blev kørt væk i sengen til skanning. Det var kun overkroppen/halsen, så det tog ikke særligt lang tid at blive skannet og Katrine blev kørt tilbage til stuen.

Lidt senere kom sygeplejesken tilbage og Katrine fik sat port i armen og fik en behandling med Pensilin, da hun var blevet udsat for en masse jordbakterier i alle sårenen i ansigtet. Det tog ikke længe at få det ind i kroppen og så blev det lige efterfulgt med en beholdning af saltvand.

Lægen kom efter et godt stykke tid og fortalte at skanning havde været god, der var ikke nogen brud/skader på nakken og ansigtet 😊. Dog havde Katrine lidt bi-hule betændelse, måske noget der skal checkes efterfølgende ?

Såret på overlæben mente han at den var på grænsen til at kunne limes, men da det er svært at sy ordentligt ved overlæben blev de enige om at limning var at foretrække selvom det tager længere for såret at hele med lim og der var en risiko for at det ville springe op igen.

Vi blev informeret om hjernerystelse som Katrine havde fået og Brian blev instrueret i at han skulle holde øje med hende og give besked hvis hun blev uklar eller ligende. Sårene skulle også holdes øje med og Katrine skulle tage fat i lægen hvis der gik infektion i dem.

Katrine blev spurgt til om der var andre steder som var begyndt at gøre ondt, hvilket hendes knæ var begyndt på. De havde været beskyttet med knæbeskyttere, men havde åbenbart også fået nogle slag. Ellers var det primært hovedpine, ondt i nakken, ømme tænder, svien i ansigtet og ondt i skulderen.

Så var der kun limningen tilbage, men sygeplejesken ville gerne have at de var 2 om det og da de havde fået et nyt ryk patienter ind – kom det til at tage et stykke tid før det kunne blive gjort.

Såret blødte stadig (ca. 9 timer efter uheldet, men det var jo også blevet skyllet mm.), så de satte noget ”hud” på som fik suget blodet og reduceret blødningen. Derefter kunne hun lime og sætte plaster på til at holde det sammen og beskytte det. Sidst blev der sat plaster ligesom det på kinden over det for at beskytte og tape for at holde det på plads – Katrine var nu blev pakket helt ind i den ene side af hovedet.

Vi fik så lov til at køre hjem, nu var klokken blevet 19:00, så cirka 6 timer fra vi gik ind på Skadestuen i Silkeborg.

Vi var trætte da vi kom hjem, så det blev lidt chips/kiks og lidt fjernsyn – hvorefter vi gik i seng ved 22:00 tiden. Puha en hård dag ☹

Dagen efter havde Katrine ingen hovedpine fra morgenstunden, men den kom så i løbet af dagen. Forbindingerne i ansigtet var fint blevet siddende, herligt. Nakken havde det meget bedre, øm men ikke på samme måde som dagen før. Til gengæld var skulderen blevet meget mere øm

Dagen blev brugt på fjernsyn, lydbog og afslapning – fornuftigt med tanke på at hun havde fået et kraftigt slag på hovedet.

Bodil & Peter kiggede ind om eftermiddagen og ønskede Katrine god bedring – med lidt chokolade og sæbe som gave – sødt 😊

Nu kommer et uheld jo som regel ikke alene, så om eftermiddagen stod vores fjernsyn af da vi så noget badminton på TV2play. Vi har længe kigget på et nyt, men ventede på at det kom på tilbud når 2024 modellerne kommer – men nu bliver vi så nødt til at købe det til fuld pris ☹. Midertidig løsning blev PC skærm og laptop, for det er påske og butikkerne er lukket.

3’ie uheld var så at Brian fik en p-bøde ved 365 supermarkedet, han havde ikke fået lagt p-skiven i vinduet og der var lige en p-vagt forbi i løbet af de 5 minutter han var inde og handle. Der var masser af p-pladser, så den havde INGEN berettigelse, snyltere !