Havde set en reklame for Blåbjerg MTB løb på FB og syntes egentligt at det så spændende ud.
Da jeg ikke havde nogle planer, besluttede jeg mig for at tilmelde mig. Men da det tager 1,5 time at køre fra Silkeborg til Blåbjerg tænkte jeg at jeg skulle melde mig på den lange distance for at få noget ud af den lange køretur. Derfor tilmeldte jeg mig i Sportsklassen med 4 omgange for at få flest km.
Må nok også indrømme at jeg tænkte at 36 km ikke var så meget, nu jeg havde kørt 51 km i Horsens MTB prison break lige inden – jeg skulle blive klogere !!!!
Ankom fint til Blåbjerg, det var lidt vådt for det havde regnet op til men det var tørvejr ved starten.
Når jeg kiggede mig rundt i feltet var det nogle rimeligt unge og lycra dækkede kørere som jeg skulle op imod. Starten gik og indenfor den første km var feltet kørt væk fra mig og kom udenfor synsvidde – puha det ville komme til at blive et langt løb.
Jeg kneb på, men der gik ikke lang tid før dem der skulle køre 3 omgange hentede mig – de var kørt nogle minutter efter mig – og så blev jeg ellers overhallet big time.
Sporet var et blødt naturspor og de havde inkluderet de sorte nedkørsler mm – dog med mulighed for at tage et chicken-spor udenom. Da jeg ikke havde trænet det i forvejen og det var rimeligt mudret, tog jeg den sikker vej gennem omvejene.
Det at jeg ikke havde trænet sporet var en stor ulempe, for på et tidspunkt kørte jeg bagved en anden og fulgte hans linie og det stykke fik jeg meget mere flow og fart på end første gang jeg kørte det.
Puha det var hårdt, op og ned hele tiden – samtidigt var det mudret så turde ikke give den gas nedaf. Det begyndte så også at regne undervejs for at gør det værre.
Da jeg kørte ud på 3’ie omgang tænkte jeg at den bare skulle gennemføres og at jeg så skulle stå af når jeg kom rundt – jeg var altså mega slidt allerede. Det hjalp mig til at holde mig i gang, men da jeg kom igennem mål på 3’ie omgang siger speaker selvfølgelig “her kommer Brian Kvisgaard og han kører ud på sin 4 og sidste omgang nu” – jeg kunne simpelt hen ikke få mig selv til at stå af foran alle de andre som allerede var kommet i mål.
Så jeg kæmpede mig rundt på den 4 omgang, hvor de var ved at lukke alle posterne ned da jeg kom til dem.
Endeligt fik jeg gennemført den 4 omgang og blev klappet i mål af ALLE de andre deltagere da jeg var sidste gennemførende rytter. De var ved at lave præmieoverrækning – en lidt speciel oplevelse :-(
Jeg snakkede lige med ham som kom ind næstsidst ca. 2 minutter før mig – han kom fra Nordjylland og havde tænkt præcis det samme som mig og var også blevet overrasket over hvor hårdt det havde været.
I samme stil som med løbet vandt jeg heller ikke noget i lodtrækningen.

Blåbjerg MTB løb
Puha - ikke det bedste resultat. MEN jeg gennemførte ;-)


