Godt Nytår !!!!
Nu vi er kommet godt ind I det nye år er det en god anledning til at kigge tilbage på 2021.
Fra 2021 startede Katrine og jeg med at kigge seriøst efter sommerhus omkring Silkeborg. Vi var blevet grebet af MTB og området omkring Silkeborg har bare mange af Danmarks bedste spor og så er naturen derovre bare fantastisk.
Vi lejede et sommerhus ved Silkeborg over nytår 20/21 og var rundt at kigge på mulige steder i starten af 2021. Det viste sig at være svært at finde noget efter vores smag og samtidigt var konkurrencen jo høj, da mange andre havde fået samme ide med at købe sommerhus. Det var en spændende process at lære Silkeborg at kende, checke Google Map’s efter mulige områder og dele flyers ud til potentielle sælgere af sommerhuse.
Vi nåede at byde på en del huse uden at det lykkedes at lukke en aftale
• Første sted var et fedt nybygget hus (selvbyg), men vi kunne ikke få ejerskifteforsikring på det og sprang fra …
• Næste sted ville sælger ikke lave ejerskifteforsikring, så vi sprang fra …
• Drømme sommerhuset ved Gudenåen dukkede så op, hvor vi fik at vide under fremvisning at det ville gå i budrunde senere på dagen. Det er vildt at skulle byde på noget man max har set på i 15 minutter – men markedet var jo rødglødende. Vi bød, fik det ikke og fik at vide at det var gået meget over udbudspris.
• Sidst fik vi lukket en aftale på et sommerhus i Virklund, men da vi checkede tinglysning viste det sig at salgsopstillingens “ekstra bolig” på grunden i virkeligheden var et skur – så den sprang vi også fra.
Sidst i marts fandt vi endeligt noget, det endte med nybyg – så 14 januar 2022 glæder vi os til at kunne tage det i brug – SILKEBORG kalder 😊.
I foråret så jeg et opslag omkring Adventure Race, hvor der var en som manglede en makker til et Løb. Det var en fed oplevelse, fedt at kombinere cykling, skydning, klatring, o-løb, kano mm. i samme løb. Derfor blev jeg bidt af AR og deltog i en masse løb med meget svlngende resultater – men det har været nogle super sjove oplevelser. Det har også været en god oplevelse at deltage med Katrine Dueholm Andersen, venner og tilfældige – at få tingene til at fungere som Team og få det bedste ud af hinanden er sjovt.
Griner stadig over at Reno og jeg kæntrede i Kano under et løb (hvor vi lå sidst) og kanoen var var fuld af vand og grøn tang bagefter – krævede lige lidt at få den tømt og komme videre.
Derudover har Katrine og jeg rejste Danmark rundt for at køre MTB – det er blevet til mange skønne timer på cyklen – vi bor altså i et dejlig land.
Ser frem til 2022 hvor vi kommer til at bruge en del tid i Silkeborg og forhåbentligt slipper Corona taget og tillader at vi kommer til at se mere til gamle og nye venner.
Glæder mig til at se jer i løbet af året.




