Havde kigget efter en MTB tur i 2025, efter af det sådan en fed tur året før. Jeg havde ikke kunne få Sara’s tur til Elba til at passe med kalenderen og der var ikke så mange MTB ture derude. Snakkede med Michael fra MTB-adventure omkring en tur omkring Charmonix, men fik indtryk af at det var en XC tur med meget lange opkørsler på +1000m og så nogle forholdsvis lette nedkørsler – det syntes jeg at være spild af gode højdemetere.

Heldigvis kom der en mail reklame fra MTB-tours for en tur til Norge som syntes at se spændende ud. Det var 4 dage i hytte med fuld persion og så blå/røde spor – rimeligt spot on ift mit niveau.

Jeg fik lokket Frank med, så vi kunne køre sammen og hygge. MTB-tours sendte mail ud til os og Stephan manglede nogle at køre med, så han skulle køre med os i Frank’s bil.

Det var en +10 timers tur derop, så aftalen var at vi skulle tage et stop undervejs med overnatning, så det ikke var så hårdt at køre turen.

Søndagen inden vi skulle afsted satte jeg nye grove dæk på min Ripley og det var super fint … dvs. indtil jeg skulle til at køre på den i Harskoven ☹. Der stod hydralik væske ud af der hvor man justerer dæmpning på bagdæmperen, så nu var gode råd dyre. Puha det var lidt af en humørpuster, fik demonteret bagdæmper og kigget på om det skulle være noget som jeg kunne reparere – men desværre ikke. Så på nettet for at se om jeg kunne nå at købe en ny inden vi skulle afsted onsdag – det ville blive snært men jeg bestilte en ny på bike-dicount.de.

For at være sikker skrev jeg så vil Urørt som var MTB-tours partner i Norge på turen og spurgte om jeg også kunne leje en cykel (Frank havde allerede bestilt en lejecykel). Svaret var heldigvis at de havde lejecykler – puha det havde været kedeligt ikke at kunne komme afsted p.g.a en defekt cykel. Det viste sig at bagdæmper først kom frem torsdag, så det blev lejecyklen som jeg kom til at køre på.

Tror at det faktisk var rigtigt heldigt at de havde lejecykler. Normalt sælger de dem i foråret for at få nye ind, men det havde ikke været til at sælge brugte MTB’s (generelt problem lige for tiden) – så de havde beholdt dem. Derudover var de blevet ramt af at Rocky Mountain var gået konkurs så der var ikke kommet mere end 2 af de nye bestilte cykler som endnu ikke var samlet da vi ankom. Heldigt for Frank og jeg at de stadig havde de gamle :-)

Onsdag formiddag ringede de så fra MTB-tours og sagde at p.g.a. sygdom så kom der ikke nogen guide med fra dem alligevel. Det var godt nok utilfredsstillende, men hellere en tur uden dansk guide end at den blev aflyst, så der blev lige puste lidt ud da de ringede. I det hele taget havde der næsten ingen information været inden turen, så kan faktisk ikke anbefale at bruge MTB-tours til denne type rejser.

Frank hentede mig onsdag over middag fra arbejde og vi kørte så ud til Stephan som boede i Sydhavn, lige ved siden af Supermarco. Vi havde lidt bøvl med at få hans Stumpjumper på cykelholderen da det var ”for langt” mellem hjulene og strips’ene ikke kunne nå. Vi endte med at køre forbi Jem&Fix ved Fields for at købe en rem til at binde om det ene hjul så cyklen sad godt fast. Så kørte vi derudaf over broen og så gennem Sverige mod Norge.

Stephan var fra Romænien, så vi fik en god historie omkring hvordan det var hjemme, hvilken uddannelse han havde taget (computer engineer, med bachelor i UK og master fra DTU) og hvor han arbejdede henne (Triforks) – så de først par timer i bilen gik rimeligt hurtigt.

Vi havde et par stop undervejs for lige at få lidt guf og noget at drikke, men ellers var det bare derudaf. Overnatning var lige over grænsen til Norge, men vi tænkte at det var billigere at handle i Sverige så vi kørte lige ind til ICA i Strømstadt og handlede aftensmad og lidt guf. Der blev købt ind til Spaghetti med kødsovs – puha hakket oksekød er også dyrt i Sverige ☹.

Frank havde booket AirBnB i Halden i Norgen, som viste sig at være et rigtig fint hus som var til salg – de fik så lidt ind i mellemtiden ved at udleje det. Der var fine, men sparsomme køkkengrejer, det gik dog fint med at få bikset noget mad sammen.

Derefter var vi rimelig trætte så gik forholdsvis tidligt i seng og aftalte at vi skulle op tidligt for at køre videre mod Alvdal hvor vi planlage at være kl 13:00.

Sov fint igennem og var frisk dagen efter 😊

Vi fik noget hurtigt morgenmad (youghurt og musli) og så afsted igen.

Turen op til alvdal var motorvej til et stykke op over Oslo (6’eren) og så landevej resten af stykket (3’eren) – en fin tur uden for mange forsikelser. Der var desværre ikke så mange spisesteder på det sidste stykke, så vores frokost endte med at blive nogle kedelige kyllingewraps på en tankstation.

Vi ankom kl 13:15, så præcist til tiden og fik hilst på de andre deltagere på turen. Vi var totalt 7 deltagere, et fint antal.

Efter at havde skiftet fik vi udleveret MTB’s, som var Rocky Mountain Instinkt aluminimums-MTB’s. Jeg havde læst lidt om dem på vejen op og var lidt nervøs for dem da de havde fået rimeligt dårlige anmeldelser fra et sted. Da jeg kom ud og køre på dem var jeg heller ikke specielt imponeret. Den var tung p.g.a det var aluminum, men havde egentlig en ok lang wheelbase – men problemet var at den var meget ”let” på forhjulet. Det føltes nogen gange som om forhjulet kunne miste grip på vej ned og efterfølgende dage var det svært at holde forhjulet nede på ”stejle” opkørsler. Må dog indrømme at efter 1 dag følte jeg mig mere sikker på den – dog vil det ikke være en jeg selv ville købe. Derudover fik jeg nogle ”glatte” flats på MTB’en den første dag, som heldvis blev udskiftet – det var ubehageligt at miste grip i hoppene.

Eftermiddagen blev brugt på ”shuttle” kørsel i nærområdet, hvor vi blev kørt op i terræn og så kørte en nedkørsel. Den første nedkørsel var rimelig nem, men derefter blev det nogle ret stejle nedkørsler med ret mange sten og huller – så det var at holde tungen lige midt i munden. Vil sige at jeg blev udfordret og at der på nedkørslerne blev holdt igen. Dette fordi der var mange sten og jeg var nervøs for at få en ”pedal strike” og ryge ud over cyklen. På de flade mellemstrækninger blev der kørt meget langsomt hvilket irriterede mig lidt.

Jeg var ikke specielt imponeret over den første dag, syntes at nedkørsler var for korte og der var for lidt flow i dem – det var mere ”ren overlevelse”.

Efterfølgende tilbage i Hytten var der en del der tog et koldt bad (jeg sprang over – puha) og så fik vi aftensmad. Det var en slags ”biksemad” med hakket oksekød, som smagte ok men der var for lidt af det ☹. Stephan havde taget ”Palinca” (Romænsk Blommesnaps) med som hans fader havde lavet, så vi fik lige et shot af det til maden. Det brændte rimelig meget i min ”følsomme” hals – man fik varmen af det og kinderne blev varme – men må sige at dette forsvandt de følgende dage hvor det føltes mere neutralt 😊.

Var ikke så meget i støddet, så gik op bagefter og kiggede tablet og gik rimeligt tidligt i seng.

Fredag fik vi morgenmad som bestod af lunt rugbrød og franskbrød, med diverse typer pålæg – æg/spegepølse/ost/myseost mm. Det var rigtigt fint, men der var lige i underkanten når det også skulle række til en madpakke. Det var der en som informerede om, så det næste dage var der flere typer pålæg og mere af det – så det var rigtigt fint.

Det var blevet aftalt at skulle køre kl 10:00 fordi det var regnvej og det skulle tage af på det tidspunkt. Det viste sig at holde ved lidt længere, så starttidspunkt blev skubbe til kl 11:00 hvor regnen fint tog af og stoppede.

Vi startede med at køre nedkørsler i nærområdet af samme type som dagen før. Det var med at holde sig skarp for sten & rødder var i starten ret glatte da de stadig var våde. Der var nogle ”grimme 😉” nedkørsler, blandt andet i noget ”roam” på meget stejlt stykke med nogle rødder ind imellem – spooky at køre men en fed oplevelse trods alt. Det begyndte også at tørre op for solen var kommet frem, så det blev også nemmere at køre nedkørelserne.

Lidt senere kørte vi op af en lang +500m sti for at ramme en nedkørsel – det var mega hårdt for det var groet til med en masse huller og mudder. Puha lungerne hang helt udenfor efter den ”opkørsel”.

Over middag kom vi så ned til et sted hvor der var en lille sø hvor vi holdt frokost-pause (Kattmoen). Det var dejlig solskin, så skoene blev taget af og tæerene blev dyppet i det rimelige kolde vand (omkring 12 grader). Der var en Sauna sammen med søen, så vi aftalt at vi skulle komme tilbage Lørdag aften for at lave Sauna og bad i søen.

Jeg var løbet tør for vand i drikkeblæren – men fik at vide at jeg bare kunne tage vand fra den åen – fedt at vandet er så rent deroppe 😊

Derefter blev vi kørt højt op på Tronfjell, ca ¾ op til toppen. Så kørte vi ud på en dejlig lang nedkørsel som skulle være sort på strækninger – spændende.

Det første stykke var hen over en masse store løse sten, så man skulle være meget koncentreret for at holde balancen og ikke blive stoppet. Det gik rimeligt, havde par gange hvor jeg måtte stoppe og kæmpe mig i gang igen.

Der var en flot udsigt undervejs som vi lige stoppede og nød, hvorefter vi kørte videre i noget stejlt og meget ujævnt terræn. Et stykke ude stoppede vi og gik frem og kiggede på en ”sort” sektion af sporet hvor der først var et skarpt sving til højre med drops lige inden og derefter en ujævn og stejl nedkørsel hvor man skulle til højre i bunden – hvis det fejlede røg man ud over siden. Jeg besluttede mig til at trække sektionen, der var nogle stykker som prøvede at rulle det – men der var vist ikke nogen som kom længere end til det skarpe sving.

Derefter ned af meget ujævnt sport ned til skovgrænsen. Der gik det så over i et skovspor som var ekstremt stejlt og med en del rødder på tværs – noget som kildrede lidt i maven og krævede at man tænkte sig godt over hvor der blev bremset.

Vi kom dog alle fint ned og endte til sidst nede ved bilen igen – en dejlig lang nedkørsel for første gang.

Derefter blev vi kørt ned til det lokale supermarket og fik købt lidt sodavand, bananer og guf 😊

Tilbage i hytten blev der badet og slappet af, indtil det var tid til aftensmad. Det var Tortilas med en masse fint tilbehør – der var rigeligt mad på andendagen, dejligt.

Folk var rimeligt ristede, så vi endte med at gå rimeligt tidligt i seng.

Lørdag skiftede vi guide til Håvart som ikke var helt så god til engelsk og derfor ikke sagde helt så meget. Vi blev kørt ud til et nyt område og så blev det så single track XC opkørsel i laaaaang tid på et spor med en masse sten. Det var knald hårdt så prustede rimeligt meget da vi endelig kom til ”toppen”. Det er værd at bemærke at den MTB jeg havde lejet var en ”tung” slack trail bike, som var ret svær at navigere med og som tit “stoppede” når man skulle over en sten (og dem var de mange af). Derefter var det næsten ligeud på siden af en bakkekam et godt stykke tid, for så til sidst at køre nedaf igen igennem nogle smukke åbne områder.

Vi endte nedkørslen ved en sø, hvor vi flyttede en bænk ind bag en bådhygge for at få lidt i læ. Det var dog lidt koldt for vi fik stadig vind, så vi spiste vores madpakker forholdsvis hurtigt – følte virkeligt at det var vel fortjent.

Efterfølgende blev der tanket vand igen fra åen som løb lige ud i søen, koldt og dejligt rent.

Derefter fik vi så lov til at køre op igen og endte ved et sted hvor de havde en planche omkring deres transport system de havde brugt i forbindelse med kobber udvikling. Systemet havde være 37 km langt og havde tranporteret ”malmen/kobberen” ned til Alvdal hvor det så kunne lastes på tog. Selve trækket af svævebanen var forgået ved at heste trak det, puha det må havde været hårdt arbejde.

Derefter kørte vi yderligere op og op – sidst på en bred sti som var ret stejl, så vi følte os godt brugt til sidst. Det blev så belønnet med en dejlig lang nedkørsel gennem skoven på nogle af de spor vi kørte på 1st dagen. Sidst videre ud på en bred meget stejl skovsti med mulighed for hop for at havne på landevejen nede ved hytten.

Det havde været en hård dag, så vi så alle frem til noget sauna senere på dagen.

Det blev slappet af i solen og ved 18:15 tiden blev vi kørt op til søen igen hvor der stod en dejlig varm sauna og ventede på os.

Jeg prøvede at gå i vandet først, men det var så koldt at jeg kun nåede til livet og så gik jeg op igen. Så ind og få noget varme i Saunaen, det var ekstremt dejligt – varmt men ikke brændende som det kan være 😊

Derefter var jeg i vandet, det var meget nemmere at komme i når kroppen var blevet varmet godt op inden. Det blev så gentaget 2 gange – helt vanedannende når du er kommet i gang.

Vi fik derfor meget sen aftensmad som var pita brød – Isabella ville havde hygget sig på denne tur. Der var næsten præcist det samme tilbehør som dagen før, dog var der kyllingstykker i stedet for oksekød. Det smagt fint, dog var der kun et pita brød per person som var for lidt. Men vi spiste bare grønsager og kød løst så det trods alt og alle blev fint mætte.

Snakken gik fint ved bordet og vi kom rundt omkring en masse emner:

• Ægteskab i Serbien, Littauen og Danmark

• Holdningen til offentilige instanser i tidligere kommunist lande og hvordan den langsom ændrer sig – også i forhold til Danmark.

• Og en masse andre interessante emner, sjovt at sammenligne hvor forskelligt ting opfattes udenfor Danmark.

Efter spisning gik Frank og jeg en lille tur i området – nød den smukke natur, diskuterede dagen og nød roen.

Søndag havde vi aftalt tidligt morgenmad kl 8:00 og afgang kl 9:00, så vi kunne komme tidligt i sporet og også tidligt tilbage – det ville blive en shuttle dag 😊. Morgenmaden var fin som de andre dage, dog kun med rugbrød og pålæg.

Startede med at blive kørt godt op på et ”bjerg” og så kørte vi et rødt spor ned – puha jeg var ikke særligt godt kørende og må indrømme at jeg frygtede at det ville blive en hård dag. Slidt krop kombineret med regnglatte sten og rødder er ikke den bedste kombination. 😉

Derefter blev vi kørt op til samme sted som fredag på Tronfjell og tog derfra den ”røde” rute ned af bjerget. Det var en noget bedre nedkørsel end den sorte, men dog ret ujævn med en masse sten i sporet. Vi stoppede kort ved en sten-”tårn” og nød udsigten i blæsten. Der var dog mange sektioner på nedkørslen hvor du kunne lade cyklen kører og så arbejde med de forhindringer der var i sporet – en rigtig fed nedkørsel.

Længere nede gik det over i et fedt skovspor, som denne gang ikke var så sindsyg stejl. Det var fedt at køre og undervejs var der så lavet kunstige drops, hop til wall, hævet bro med drop i enden – hvor jeg dog sprang hop til wall over. Vi hyggede os lidt med at tage et drop udover en træstamme en del gange. Det var rigtigt fedt at køre nogle byggede forhindringer.

I bund blev vi enige om at det kunne være sjovt at køre den nederste del af turen igen, hvorfor vi blev kørte halvvejs op af bjerget igen – stadig under skovgrænsen.

Derefter fuld fart ned gennem et bredt skovspor for at køre ind i det halv-stejle single track spor – fedt. Undervejs fik jeg kørt op af en ”rampe” som jeg troede var over noget vand, men som viste sig at være et hop over et lille hul. Jeg bremsede hårdt op, men endte med at havne nede i hullet – heldigvis ud at komme til skade 😊 …. bare lidt på selvsikkerheden.

Fik givet den gas ned gennem den sidste del af sporet, tog droppet, kørte op af wall’en, kørte på broen i 1 m højde og droppede fint ned af den – perfekt måde at slutte turen af på.

Nede fik vi muligheden for at køre et ekstra spor, men alle var trætte og syntes egentligt at det var fint – så vi satte cyklerne på traileren og blev kørt tilbage til hytten.

Vi spiste vores madpakker og fik taget et bad – velfortjent efter en fin dejlig dag.

Derefter gik det hjemad i bilen – det var heldigvis dejligt lyst næsten hele vejen. Det betød at den +10 timer lange tur hjem gik rimeligt fint, det hjalp selvfølgelig at Frank & jeg skiftede til at køre.

Nogle dejlige dage med en masse vild MTB lidt på grænen af evnerne til tiden, men det er jo fint at få lidt adrelin 😊. Umiddelbart ville jeg havde syntes at det havde været sjovere hvis sporene ikke havde været så direkte nedaf, så man kunne havde kørt lidt længere og med lidt mindre udfordringer – det var nogen gange ”ren overlevelse” med høj konsekvens hvis man styrtede. (kun små styrt undervejs, uden konsekvenser for nogen)

XC dagen var rigtig fin, men cyklen var ikke optimal til denne type kørsel – så det føltes desværre mega hårdt at køre i sporet. Kunne være sjovt at køre den igen på en mere agil trail cykel – dog var udsigten og de åbne vidder guld værd.

Jeg nød de lange nedkørsler fra Tronfjell hvor jeg fik den ”lange” oplevelse med masser af højdemetere, så de 2 ture var fede.

Afslutningen der var blå med byggede hop/drops kunne jeg godt havde kørt mere af, det var super fedt.