Ablation.

Introduktion/forundersøgelse – mandag 8/12-25:

Som forbedrelse til Ablation skulle jeg på hospitalet for at undersøges. Denne gang var det på Gentofte Hospital, hvor jeg jo havde fået en fremragende service første gang jeg havde hjerteflimmer.

Først skulle jeg havde taget prøver og EKG, men det viste sig at de havde glemt at bestille hvilke prøver som skulle tages. Derfor blev jeg bedt om at gå over til hjerteafdelingen og få dem til at bestille prøverne – der er åbenbart 1 system til at indkalde patienter og et andet til at bestille prøver. De fik bestilt dem om jeg gik tilbage og fik taget prøver 😊. Denne gang blev jeg så ikke indlagt med lav hvilepuls – dog blev min hvilepuls på 40 kommenteret under den efterfølgende samtale, dog var den ok så længe der var en forklaring for den (god form).

Derefter ventetid til jeg skulle til samtale, så der blev tid til at få lidt snacks i restauranten som er rigtig fin op Gentofte.

Samtalen gik meget op i det samme som der havde stået i de papirer som jeg fik via e-boks, men jeg havde misset at der er Videoer i ”Mit forløb” appen som jeg skal have set inden operationen.

Det var ikke godt at jeg havde misset 2 piller i løbet af det sidste 1,5 måned – fik påtalt det og fik at vide jeg ikke måtte glemme det den næste uge op til ”operationen”.

Selve operationen skal foregå i fuld narkose og vil tage mellem 2-4 timer. Jeg er nr 2 på dagen, så jeg kommer til at skulle vente fra tidlig morgen på at kunne komme til. Der er opvågning bagefter og derefter observation på hjerteafsnittet – så det bliver sandsynligvis en sen udskrivning på dagen.

Vi snakkede bivirkninger og jeg bemærkede at ”død” heldigvis ikke stod på listen …. så heldigvis en meget usandsynlig bivirkning.

En rigtig god samtale hvor vi kom godt omkring og det føltes at der var god tid til at nå det.

Derefter ud og vente lidt, hvorefter Sygeplejesken fra samtalen fulgte mig ned i kælderen hvor CT skanneren står. Jeg blev placeret på en stol og sad så i et godt stykke tid og ventede på at det skulle blive min tur.

Af med al elektronik ifm skanning og så lægge sig ned i brixen. Der blev lagt drop i armen til kontraksvæske og nogle nye elektroder. Jeg blev så kørt ind i skanneren, som kun dækkede mit bryst. Jeg skulle så lægge stille og ”trække vejret og holde det” når maskinen sagde at jeg skulle. På et tidspunkt sprøjtede de så kontraksvæske ind og jeg kunne mærke at det gav varme og ”jeg har tisset i bukserne” fornemmelse i skridtet. Totalt tog det max 5 minutter, dejligt hurtigt overstået.

Jeg blev derefter fulgt op og bedt at sidde i 15 minutter med armen bøjet så såret i armen kunne lukke sig – de bruger åbenbart en meget stor nål til at sprøjte kontraksvæske ind så hullet er ”stort”.

Derefter op til anæstesi afdelingen hvor jeg havde en samtale med en læge omkring bedøvelsen. Det er fuld bedøvelse som bliver styret af elektronik. Der vil blive lagt luft ned i luftrøret under operationen, så man kan godt være øm i halsen bagefter.

Så havde jeg været rundt og det havde taget en god del af dagen – men fint lige at få snakket det igennem.

Ablationen – fredag 12/12-25:

Brian havde været i Bulgarien med arbejdet op til, så landede kl 23:00 i lufthavnen. Hurtigt hjem og lige få lidt at spise, for der måtte ikke spises senere en 02:00. Det blev til nogle boller og lidt kage.

Så på hovedet i seng for at sove dårligt til 6:45 – skulle op og tage pille og drikke 2 glas saftevand inden kl 07:00.

Man skulle tage bad og barbere hår af omkring lysken, for der skulle sættes en masse følere på kroppen og det er nemmest uden hår.

Vi ankom på Gentofte kl 09:00 som det var aftalt. Brian blev sendt ind på stue 11 og fik hospitalstøj, som han krøb i. Der blev taget EKG, temperatur og der blev monteret en medicin-port i højre håndled.

Brian var mega forkølet, men heldigvis havde han ikke feber så det kom ikke til at have indflydelse på operationen.

Brian var bare træt, så endte med at sove de første 2 timer i hospitalssengen – så den første ventetid gik stærkt. Derefter blev der kigget lidt på tablet og så blev det 12:30 og så kom der en portør og hentede Brian.

Båren blev stillet udenfor operationsstuen og Brian blev lige sendt ud for at tisse før han skulle ”på”. Derefter skulle jeg tage bukser af.

Inde på stuen var der en masse personer, så det var lidt overvældende. Brian blev bedt om at tage trøjen og bukser af og blev lagt på på operationsbriksen som var dejlig varm. Der blev monteret en masse sensorer på kroppen mm – det var lidt overvældende. Heldigvis var de rigtig gode til at flytte fokus, hende der stod for narkosen snakkede omkring det og sagde at hun ville være der hele tiden. En mand spurgte ind til hvor i Jonstrup vi boede og lejren mm, så det gik der en del tid med. Og sidst en sygeplejeske som spurgte om jeg havde julegavene på plads.

Der gik lidt tid for vi ventede på lægen som så ”endeligt” kom og som snakkede kort med mig, ikke noget væsentligt for de andre havde klaret alt det væsentlige og gjort mig klar.

De sagde at jeg fik noget som ville give mig en ”sus” a’la alkohol efter sport (eller en anden beskrivelse) som skulle få mig til at slappe af så det er nemmere at putte mig i narkose. Det kom rigtigt og så BANG så var jeg væk.

Jeg vågnede igen og fik at vide jeg operationen var gået godt. De sagde at det havde tage 15 minutter – nok kun selve ablationen men fedt at det var gået godt.

Blev derefter bedt om at flytte over på hospitalssengen igen og blev kørt ind på opvågningsstuen. Der skulle jeg ligge 1 times tid, hvor såret i lysken skulle have tid til at hele. Jeg var ret irriteret i halsen og kom til at hoste tit – hvor jeg blev bedt om at presse i lysken når det skete. (der havde været luftslange ned i luftrøret og det kan give lidt ømhed). Fik en sodavandsis for at hjælpe med halsen og det virkede rigtigt godt 😊.

Det var bare røv kedeligt at ligge der HELT stille, det eneste der skete var at Brian fik skiftet plaster og målt hvor meget urin der var i blæren. Eneste underholdning var at lytte på sygeplejeren lave sideoplæring, så nu ved jeg at kroppen ikke kan udskille væske hvis blodtrykket ikke er over 65 og at vanddrivende midler ikke virker i den situation – hvad jeg så lige kan bruge det til.

Endeligt havde Brian ligget der længe nok og der blev bestilt en portør til at tage Brian tilbage på stuen.

Så op på stuen, hvor Brian igen skulle lægge stille i en times tid. Derefter fik Brian lov til at gå en lille tur ned af gangen, det gik fint.

Der blev skiftet plaster og Brian fik lidt eftermiddagsmad – det var dejligt efter ikke at have spist det meste af en dag. Derefter var det afslapning, lidt mere gåtur – hvorefter vi fik lov til at tage hjem.