Løbet og optakten
Blev kontaktet torsdag lige inden løbet af Maja at de manglede en deltager for at kunne deltage lørdag og ville høre om jeg var interesseret. (RAT – Ringkøbing Adventure race og trailløb) Niveauet var at deltage så godt vi kunne, så tænkte at det var et passede niveau hvor jeg kunne bidrage til det samlede resultat – så jeg takkede ja 😊. Vi brugte lidt af aftenen med at aftale hvilke ting de forskellige skulle tage med og jeg pakkede bilen og kørte til Silkeborg sent om aftenen, så jeg kunne være klar til lørdag.
Mødtes Lørdag til løbet og fik hilst på Maja og Heine – de så super skarpe ud – det skulle nok blive en god dag.
Vi startede i Gjern i Landal feriepark. Vi startede ved starten af MTB banen og må indrømme at jeg bare blev en lemming og fulgte alle andre da vi skulle gå til start.
Det gav så bagslag i Prologen, da det viste sig af vi skulle finde nogle faste poster på området og når man ikke har nogen ide om hvor på kortet man er – så er det svært af finde rundt. Vi brugte en del tid på at finde ind på kortet og da vi havde gennemført prologen var vi et af de sidste hold – ikke den bedste start.
Derefter MTB orientering, som gik rimeligt godt – lige pludseligt var vi foran andre hold, dejligt ikke længere at være rosinen i pølseenden. Havde en enkelt BOM hvor der var en sti som var groet helt til og ikke lignede den vej som var tegnet på kortet – kortkontakt er bare vigtig.
Tabte desværre min drikkeflaske på cyklen ca. 50 m ude i MTB sporet i Gjern, så resten af dagen måtte jeg klare mig med de 2 stk 1/2l drikkedunke jeg havde i min løberygsæk – ikke optimalt på en dag med strålende solskin og +20 grader.
Næste opgave var O-løb i Hårup Sande & Nordskoven – havde egentligt godt se at de havde sat poster op om fredagen da vi var ude og gå i skoven. Det var en fin tur, de havde bl.a lavet 6 poster i Schoubyes Sø (i vandet og på øerne) – det var dejligt at blive kølet ned ude i vandet.
Der var også poster hvor de havde skrevet at den var 200m i Syd-Østlige retning fra der hvor skærmen stod – det var en fed måde lave posten på. I begge tilfælde havde de lagt den på toppen af en bakke, så det gav lidt sig selv hvor den lå.
Katrine kom ud til os i skoven og fik taget et billede af os da vi var ved at være færdig og på vej til TP’et.
Løbet gik rigtigt fint, men desværre havde vi glemt den fjerneste post i Hårup Sande – så ud igen og tage den. Det kostede desværre en del tid.
Vidre med O-løb over til Silkeborg Langsø, hvor vi skulle lave et Paddleboard/Løb ud til motorvejen og tilbage. Heine sejlede ud på Paddleboarded og Maja turen tilbage – jeg havde ikke behov for at prøve det da det ikke er noget jeg har gjort meget i og der var ingen grund til at sætte mere tid til.
Derefter Kano gennem gudenåen ud til Kongensbro Kro (overfor på camping område). Katrine havde i mellemtiden været hjemme og hente Kajaken, så da vi sejlede under motorvejen lå hun og ventede på os. Det var super hyggeligt lige at hilse på og hun fik taget nogle billeder af os i Kanoen.
På vejen skulle vi tage 3 poster, den første i Langsøen gik fint – så sejlede vi for langt ved Resenbro broen og måtte lægge ind. Sidst sejlede vi for langt på den næste også, så der måtte vi vende om og sejle modstrøms tilbage for at finde en ”skjult” post. Kombinationen af at vi var ringe til at sejle lige i Kano og dårlig kortkontakt/roadbook gjorde at vi brugte lang tid på denne disciplin.
Ved Kongensbro skulle vi pumpe vores liggeunderlag op og så liggende på maven padle nedenstrøms en cirka 1 km. Jeg havde ikke nogle crawl-padler, men havde taget noget plastik bedkant og boret huller i – det virkede rigtigt fint. Dog var de lidt svære at komme ind/ud af – plads til produkt forbedring næste gang. Jeg fik slet ikke så ondt i skulderne som året før – så padlerne hjalp rigtigt godt.
Sidst var det så MTB-O tilbage til Landal, vi var på det tidspunkt godt slidte – lang dag i solen med for lidt at drikke og spise.
Det var dejligt at komme i mål og få nogle pølser, pastasalat og en sodavand.
(sjællent har en Harboe Cola smagt så godt)
Placeringen blev i den tunge end, men vi havde en super fed dag og det var det vigtigste.
Undervejs havde Heine i bedste BS Christansen stil rendt rundt og taget billeder af os – det var super fedt at have nogle billeder af en fra løbet – det må jeg også indføre på fremtidige løb.

Discipliner
Etapper med afstand










